Thessalonikis historie

Thessaloniki bev grundlagt i 316 f.v.t. af Alexander den Stores general Kassandros, der opkaldte den efter sin hustru, Thessalonike. Byen nød godt af beliggenheden nær den romerske hovedvej Via Egnatia, og den blev efter 146 f.v.t. hovedstad i provinsen Macedonia.

Efter 395 e.v.t. blev Thessalonike underlagt Det Byzantinske Rige, afbrudt af slaviske, frankiske og venetianske besættelser. I 1300-tallet blomstrede kultur og videnskab, hvilket ses i værker fra den såkaldte palæologiske renæssance i byens kirker.

I 1430 blev Thessaloniki indtaget af osmannerne, og i 1500-tallet modtog byen ca. 20.000 sefardiske jøder på flugt fra den spanske inkvisition. I de følgende århundreder blomstrede jødisk kultur i byen med bl.a. en omfattende litteratur på jødespansk (også kaldet ladino eller judesmo).

Byen blev indlemmet i Grækenland i 1912 under Balkankrigene, og året efter blev den græske kong Georg 1. myrdet her. Under 1. Verdenskrig oprettede premierminister Eleutherios Venizelos sin provisoriske regering mod det kongetro Athen i Thessaloniki. I maj 1936 var der arbejderopstande i byen med mange dødsfald til følge. Under den tyske besættelse under 2. Verdenskrig blev byens jødiske befolkning, der udgjorde ca. 50.000 personer, næsten udryddet i tyske koncentrationslejre.