Sparta var en af de ganske få bystater, der forblev et kongedømme i klassisk tid. Den var endda et dobbeltkongedømme, og kongemagten var arvelig i agiadernes og eurypontidernes slægter, der ifølge myten begge nedstammede fra Herakles. I arkaisk og klassisk tid var kongernes magt dog begrænset til kommandoen over bystatens tropper i krig og til at være fødte medlemmer af bystatens senat, gerusia ('gammelmandsrådet'). Ud over de to konger havde rådet 28 medlemmer, alle aristokrater, valgt på livstid blandt spartiater over 60 år. Rådets to vigtigste opgaver var at dømme i alvorlige straffesager og at forbehandle alle de sager, der skulle forelægges folkeforsamlingen (apella). Her samledes de spartiater over 20 år, der kunne betale en hoplitudrustning og yde deres årlige bidrag til messerne.
I modsætning til Athens borgere kunne menige borgere i Sparta hverken tale på folkeforsamlingen eller stille ændringsforslag. Man stemte ved råb, og alle vigtige beslutninger skulle ratificeres af folkeforsamlingen. Her valgte man også medlemmerne af gerusia og de fem eforer.
Eforerne blev valgt for et år uden mulighed for genvalg. De besad den øverste udøvende magt, fældede dom i civile søgsmål og præsiderede over folkeforsamlingen.
Spartas forfatning var i sine grundtræk demokratisk; konstitutionelt lagde man vægt på, at alle spartanere var ligemænd, homoioi, og det ældste bevarede spartanske forfatningsdokument, fra 600-tallet f.v.t., foreskriver, at magten, kratos, tilkommer folket, demos. Verdens ældste demokrati er således ret beset ikke det athenske, der først blev indført i 507 f.v.t.
Men med tiden reduceredes antallet af fuldborgere, fordi stedse færre spartiater opfyldte censusbestemmelserne. Endvidere er det sandsynligt, at den spartanske folkeforsamling i vid udstrækning blot har ratificeret gerusias forslag. Sparta forvandledes til et oligarki og blev i klassisk tid regnet for det førende i Hellas, ligesom Athen var det førende demokrati.
Platon, Aristoteles og andre beundrere af Spartas forfatning foretrak dog at beskrive den som et aristokrati eller som en "blandet forfatning", hvilket man mente var det ideelle. Spartas forfatning indeholdt da også elementer fra både monarki (kongerne), aristokrati (gerusia) og demokrati (folkeforsamlingen og eforerne, der blev valgt blandt alle borgere). De forskellige forfatningselementer kunne holde hinanden i skak: Kongerne blev ofte stillet for en forfatningsdomstol, og flere af dem dødsdømt. Gerusia havde vetoret over for folkeforsamlingen, og eforerne førte opsyn med alle spartanere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.