Nauplion er det antikke og byzantinske navn på den græske by Nafplio på østsiden af Peloponnes. Ifølge den græske mytologi blev byen grundlagt af Nauplios, søn af Poseidon. Ca. 625 f.v.t. blev den underlagt bystaten Argos. I den byzantinske periode udviklede Nauplion sig til en vigtig havne- og handelsby.

Den moderne by har et arkæologisk museum med fund fra det nærliggende Mykene og Tiryns.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig