Lakonien

Lakonien er et græsk amt på den sydøstlige del af Peloponnes med et areal på 3636 km² og 99.637 indbyggere (2001). Amtet svarer stort set til den antikke region og bystat Sparta og er domineret af de to nord-syd-gående skovklædte bjergkæder Taigetos (2407 m) og Parnonas (1935 m).

Amtets administrative hovedby, Sparta (14.817 indbyggere (2001)), ligger herimellem i dalen, hvor floden Evrotas løber fra Taigetos til Den Lakoniske Bugt; vådområdet ved udmundingen er et yndet tilholdssted for havskildpadder (Caretta caretta). Amtet har betydelige arkæologiske seværdigheder, fx Amyklai og Menelaos' grav syd for Sparta samt middelalderbyer og byzantinske borgbyer, fx Monemvasia og Mistra.

Byen Githio har 4876 indbyggere (2001) og ligger i Den Lakoniske Bugt. Den var i oldtiden flådebase for Sparta og er i dag amtets største havneby. Den er karakteristisk ved sine velbevarede venetianske huse, der omgiver havnen, og den er de senere år blevet et attraktivt turistmål. Herfra er der færge- og flyvebådsforbindelse til Kreta og Kithira.

Evrotasdalen og deltaet er amtets mest frugtbare område, mens tørre, stenede og eroderede bjergområder har gjort landbrugsproduktionen vanskelig. Mange bjerglandsbyer er siden 1960'erne blevet affolket og ligger hen som ruinbyer. Det opdyrkede land findes nu primært i dalområderne, hvor der produceres citrusfrugter, tomater, oliven, kartofler, hvede, ærter og figner. De bjergrige områder har hyrdedrift med geder, får og køer. Amtets industri er beskeden med produktion af fødevarer, træ og kork samt sten- og marmorbrud. I oldtiden blev der brudt jernmalm og marmor på Taigetosbjerget.

Lakonien var i oldtiden en stor bystat, der enten kaldtes Lakedaimon efter regionens oldgræske navn eller Sparta efter navnet på regionens centrale bosættelse. Sparta var fra bronzealderen regionens politiske centrum og stedet, hvor de fleste borgere formentlig boede. De øvrige byer i landskabet var bystater beboet af perioiker, dvs. folk, der var kontrolleret af Sparta.

Byen blev ødelagt 396 e.v.t., og med slavernes invasion i det 6. århundrede blev området udsat for plyndringer og ødelæggelser. Fra begyndelsen af det 9. årh. blev området underlagt Det Byzantinske Rige, men var op igennem middelalderen udsat for konstante kampe mellem grækere, slavere, frankere, tyrkere og venetianere. Fra det 13. århundrede mistede Sparta sin betydning til fordel for byen Mistra, der blev hovedsæde for den sidste byzantinske kejser Konstantin Palaiologos. Efter Lakoniens deltagelse i Den Græske Frihedskrig 1821-1829 mod tyrkerne blev det moderne Sparta bygget i 1834 på stedet for den antikke by.