Boiotien, landskab i Grækenland NV for Athen mellem amterne Attika og Fokis og nogenlunde svarende til amtet Viotia på 2952 km2 med 117.920 indb. (2011). Hovedbyen er Livadia med ca. 22.000 indb. Centralt i området ligger en stor, dyrket, frugtbar slette, hvor der dyrkes hvede, oliven, bomuld, tomater, kartofler og tobak. Den nord-syd-gående slette er omgivet af bjerge, hvoraf det højeste er Elikonas (1748 m). Slettens nordlige del, Kopais, var indtil tørlægningen i 1890'erne landets største sø. I Boiotien findes store bauxitforekomster, der bruges til aluminiumsfremstilling i byen Aspra Spitia. Det er det eneste sted i Europa, hvor hele fremstillingen gennemføres. Athen-Thessaloniki-jernbanen løber via byen Theben nord om Livadia. I den nordlige del findes en betydelig industri med produktion af bl.a. transportmidler, tekstiler, metalprodukter, el-apparater.

Faktaboks

Også kendt som

Bøotien

Historie

I oldtiden var det centrale Boiotien dækket af den store Kopaissø. Boioterne var agerbrugere; de havde ry som Hellas' molboer, og både deres dumhed og deres dialekt, der er beslægtet med æolisk, blev ofte latterliggjort af deres naboer athenerne.

De kulturelle og politiske centre i Boiotien var Orchomenos i vest og Theben i øst. Begge blomstrede i mykensk tid og igen i arkaisk tid, men fra ca. 500 f.Kr. fik Theben overtaget og blev den betydeligste bystat i Det Boiotiske Forbund. Forbundet kan spores tilbage til 500-t., men nåede først sin fulde udvikling ved en reform i 447 f.Kr. De ca. 20 boiotiske bystater blev fordelt på 11 kredse. Hver kreds stillede 60 mand til forbundsrådet og en general, boiotarch, til forbundshæren samt et kontingent på 1000 mand fodfolk og 100 mand rytteri. Theben undertvang en række af sine mindre naboer og kom efterhånden til at kontrollere fire kredse. Forbundet blev opløst ved Kongefreden i 386 f.Kr., men gendannedes i 379 efter spartanernes fordrivelse fra Theben; nu med en folkeforsamling i Theben som besluttende forsamling. Med adskillige ændringer bestod forbundet gennem hele den hellenistiske periode og langt ind i romersk kejsertid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig