Skiros er en græsk ø i øgruppen Sporaderne i Det Ægæiske Hav ca. 110 km nordøst for Athen; 209 km2, 2602 indbyggere (2001).
Faktaboks
- Også kendt som
-
Skyros
Øen er delt i to af et smalt lavland, der tidligere har været havdækket. Den sydlige del er tør og bjergrig, op til 793 m, og meget ufremkommelig med en bestand af små, vilde heste samt mængder af får og geder. På den nordlige del af øen, der er grøn og skovklædt, er der lave bjerge og landbrug, specielt figentræer og vinstokke på bjergsidernes terrasser. Øen har lufthavn med flyforbindelse til Athen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.