Karpathos

Karpathos, græsk ø, den næststørste i øgruppen Dodekaneserne i Det Ægæiske Hav 45 km sydvest for Rhodos; 6489 indb. (2001), 301 km².

Den sydlige del af Karpathos er kuperet, men frugtbar og har kunstvandede dale og mange gode badestrande. Siden 1980 er infrastrukturen blevet forbedret, bl.a. af hensyn til turismen. Øens nordlige del er tyndtbefolket, bjergrig og med bevoksninger af aleppofyr og egetræer.

Her er infrastrukturen dårlig og vanskeliggør adgang til fx bjerglandsbyen Olimbos, hvor farverige folkedragter stadig bæres.

En beskeden charterturisme er under udvikling trods øens isolerede beliggendhed. Øen er kendt for sit traditionsrige sølvsmedearbejde, en tradition der går tilbage til antikken, hvor doriske indvandrere udnyttede jern- og sølvforekomster på øen. En bjergryg midt på øen med højeste punkt Kali Limni (1215 m) deler den aflange ø i to dele.

Havne- og hovedbyen Pigadia (2077 indb., 2001), der ligger sydøst på øen i den brede Vróntibugt med gode badetrande, er præget af italienske bygninger fra mellemkrigstiden og nye hoteller. 15 km sydvest for byen ligger øens lufthavn med flyveforbindelse til Athen, Rhodos, Kasos og Kreta. Fra Pigadia er der skibsforbindelse til Piræus og de omkringliggende øer.

I middelalderen under genovesisk og venetiansk herredømme blev øen kaldt Scarpanto og var skjulested for mange pirater. Fra det 12.-14. årh. var Karpathos underlagt Johanniterordnen og i 1538 overtaget af ottomantyrkerne.

Fra 1912 til 1947 var øen besat af Italien og først derefter indlemmet i Grækenland.