Kangersuatsiaq, Prøven, bygd i det nordvestlige Grønland i Qaasuitsup Kommunia; 156 indb. (2016). Bygden ligger på en ø 56 km sydøst for Upernavik og har traditionelt især ernæret sig ved fangst. Som i andre bygder i området har et givtigt fiskeri efter hellefisk medført stigende indkomster.
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet er grønlandsk med betydningen 'det temmelig store forbjerg'.
Siden 1990'erne er befolkningstallet faldet, antagelig som følge af nedgangen i hellefiskbestanden; desuden er byens produktionsanlæg lukket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.