Nanok

Stifteren af Nanok var cand.jur. J.G. Jennov (1886-1980), der længe kæmpede for at holde liv i kompagniet. Han deltog i årene 1929-1931 i to overvintringer, men hans indsats blev stærkt modarbejdet af den stedlige norske fangstvirksomhed samt især af geologen Lauge Koch, der ønskede selv at have monopol på aktiviteterne i regionen.

Både Fangstkompagniet Nanoks og forgængeren Østgrønlandsk Kompagnis aktiviteter i regionen viste sig at få væsentlig politisk betydning under retssagen mod Norge i 1933 om suveræniteten over Østgrønland (se også Østgrønlandssagen). Den norske fangstvirksomhed, som blev drevet af det norske selskab Arktisk Næringsdrift A/S, havde også som underliggende formål at styrke hjemlandets suverænitetskrav.

I 1941 beordrede US Coast Guard fangstvirksomheden indstillet, og ni af fangstfolkene deltog periodevis gennem resten af krigen i Nordøstgrønlands Slædepatrulje, der bl.a. skulle sikre, at tyskerne ikke oprettede vejrstationer på kysten. Efter krigen blev fangstvirksomheden genoptaget, men ophørte i 1952, idet den i lighed med i mellemkrigsårene fortsat viste sig at være urentabel.

Nanok blev dog først 1990 nedlagt som selskab, da den forhenværende fangstmand Mogens Graae (1916-1999) overtog aktiverne, der dog ud over retten til navnet kun bestod af en række forfaldne fangststationer og -hytter.

Efter nedlæggelsen af Østgrønlandsk Fangstkompagni Nanok A/S blev arbejdet med fangsthytterne videreført af Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok, der er en privat organisation stiftet i 1992. Det nye Nanok har gennemført en systematisk nyregistrering af samtlige mere end 300 kulturhistoriske bygninger i Nordøstgrønland samt renoveret og vedligeholdt mere end 50 af disse.

• Østgrønlandsk Kompagni
• Østgrønlandssagen

• Peter Schmidt Mikkelsen (2019). NORDØSTGRØNLAND 1908-60: Fangstmandsperioden – og dens spor i dag. Xsirius Books.