Gertrud Rask

Gertrud Rask blev født i Kvæfjord i Nordnorge som datter af bondelensmand, dvs. foged, Niels Nielsen Rask. Familien var bekendt med Egede-familien i Harstad, og hun kendte sin kommende mand, Hans Egede, fra barndommen. I 1707 blev hun gift med den 13 år yngre Egede, der samme år blev ansat som præst i det fattige præstekald i Vågan på Lofoten.

I årene 1707-1718 boede Gertrud Rask i Vågan, hvor hun fødte to piger og to drenge: Kirstine, Pernille, Poul og Niels. Dagliglivet var præget af huslige gøremål, madlavning og børneopdragelse. Det foregik under beskedne forhold. Samtidig lå Hans Egede i konflikt med sognebørn og biskop, hvilket sikkert øgede spændingerne også i deres hjem.

Da Hans Egede besluttede at rejse til Grønland som missionær, modsatte hun sig. Hun ville ikke rejse. Men da hun forstod, at han følte det som et alvorligt kald at rejse, sadlede hun om, og fra ca. 1710 bakkede hun fuldstændigt op om projektet. I 1718 flyttede hun til Bergen med sin familie.

Samme år fik hun malet sit portræt, hvor hun fremstår som en klog, varm og stærk kvinde.

I 1721 rejste Gertrud Rask og hendes familie til Grønland, hvor Hans Egede var udnævnt som missionær og guvernør. Hun blev det kvindelige midtpunkt i den lille dansk-norske koloni på Håbets Ø, der bestod af 20-25 personer. Livet var barskt i kolonien, men hun fortsatte alligevel sit arbejde.

Som koloniens madmor var Gertrud Rask ansvarlig for at holde fælleshuset og to til fire dansk-norske kvinder i arbejde. Hun var en vigtig årsag til, at dagliglivet kunne fungere nogenlunde. I 1725 rejste de andre dansk-norske kvinder hjem, fordi der ikke var råd til at have dem boende.

Frem til 1728 var Gertrud Rask den eneste voksne kvinde, der boede i kolonien. Selv om det må have været ensomt, var det ikke noget, hun klagede over. I årene efter, at Nuuk blev grundlagt i 1728, dyrkede hun en urtehave med sine to døtre.

Samtidige kilder omtaler Gertrud Rask som en viljestærk og omsorgsfuld kvinde, der hjalp sin familie, grønlænderne og herrnhuterne, der kom til Grønland i 1733. Hun gjorde sig positivt bemærket under koppeepidemien i årene 1733-1734, hvor det meste af områdets befolkning døde. Her arbejdede hun som sygepasser.

Gertrud Rask blev syg i foråret 1734. Dårlige boligforhold, ensformig kost, mange konflikter og generel usikkerhed virkede utvivlsomt opslidende på hendes helbred. Efter lang tids sygdom døde hun som 62-årig, hvilket var en høj alder i datiden.

Hans Egede fik en slags depression efter dødsfaldet, og han mistede lysten til at arbejde som missionær i Grønland. Han gav derfor ordre om, at hendes lig skulle gemmes vinteren over og sejles til Danmark. Til sin tid ville han begraves sammen med sit livs store kærlighed. I 1736 sejlede han hjem med sin afdøde hustru.

• Grønland
• Hans Egede