Kap Morris Jesup er en pynt på nordsiden af Peary Land i Nordgrønland, verdens nordligste landområde. Pynten ligger på 83°39' n.br., kun 705 km fra Nordpolen. Ud for kysten ligger den lille Kaffeklubben Ø.

Stedet er opkaldt efter den amerikanske filantrop Morris Jesup (1830-1908) af The Peary Arctic Club Expedition 1898-1902.

Ved Kap Morris Jesup er der midnatssol i 154 dage om året og mørketid i 143 dage.

Siriuspatruljen har to hytter ved Kap Morris Jesup, den første blev bygget i 1974.

Danmarks Meteorologiske Institut‘s automatiske vejrstation (nr 04301) ved Kap Morris Jesup er verdens nordligste placeret på land. DMI har målinger fra Kap Morris Jesup tilbage til 1980.

I 2008 blev den permanente GNSS-stationen KMJP etableret som en del af GNET.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig