Independence-kulturer, to forhistoriske perioder i det nordligste Grønland ved Independence Fjord, hvor de blev påvist i 1947. Independence I (ca. 2400-2000 f.Kr.) er en østlig udløber af Alaskas Denbigh-kultur. Independence II (ca. 600-450 f.Kr.) har rødder i den canadiske Dorset-kultur. Moskusoksen synes at have været den vigtigste resource. Boligen har haft en rund eller oval grundplan, som var delt af en midtergang med et centralt-placeret ildsted.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.