Spyros Kyprianou, 1932-2002, græsk-cypriotisk politiker, Cyperns præsident 1977-88. Kyprianou blev i 1952 i London sekretær for ærkebiskop Makarios, og efter London-Zürich-aftalerne vendte de begge i 1959 tilbage til Cypern. I 1960 udnævntes Kyprianou til justitsminister og udenrigsminister i Republikken Cypern. Efter Makarios' død blev han præsident. Kyprianou var 1996-2001 formand for Nationalforsamlingen.