Pindos, Grækenlands største bjergkæde, der udgør rygraden i fastlandet, og hvor kun få fremkommelige pas forbinder landets østlige og vestlige del; ca. 200 km lang. Højeste punkt er Smolikasmassivet (2631 m) ved den albanske grænse. Det naturskønne Pindos har stejle og ufremkommelige bjergskråninger og kløfter som fx Vikos-kløften ved Timfibjerget, der er udlagt til nationalpark. I Pindos, der er dækket af sne om vinteren, udspringer bl.a. floderne Aliakmonas og Pinios. Floraen er meget rig og varieret med mange endemiske arter. Faunaen omfatter bl.a. de fredede dyr ulv, ræv, vildsvin, los og enkelte brune bjørne. Hyrdedrift, landbrug og håndværk er fortsat de dominerende erhverv. Der findes mange gamle og smukke bjerglandsbyer, landsbykirker og afsidesliggende klostre.

Geologi

Bjergkæden udgør et foldestrøg i Helleniderne, hvor mesozoiske sand- og kalksten fra Tethyshavet samt ler, sand og konglomerater fra Tidlig Tertiær, såkaldte flyschaflejringer, opbygger et kraftigt sammenpresset overskydningsdække. Dette blev i Miocæn (ca. 24-5 mio. år før nu) forskudt ind over det vestlige forland. Mod øst forsvinder Pindos-dækket under andre dækker med oceanbundsdannelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig