Kastoria

Kastoria har 16.218 indb. (2001) og ligger i 650 m højde på en landtange, der strækker sig ud i Kastoria Sø. Den gamle bydel, der strækker sig fra søbredden op ad bjergskråningerne, har mange stejle og snoede gader med karakteristiske herskabshuse bygget af natursten med stokværk. Den moderne bydel består af betonbeboelsesejendomme.

Byen er bispesæde og kendt for sine mange byzantinske kirker, hvoraf 54 er bevarede. Byen er i dag et center for studier af byzantinsk kirkearkitektur og kunst.

Fra 1700-t. har søens mange bævere udgjort grundlaget for produktion og handel med skind og pelse. Kastoria er helt domineret af buntmagerhåndværket, og overalt ses udspændte minkskind til tørring. Med 2000 pelsproducerende virksomheder og værksteder, der beskæftiger hovedparten af arbejdsstyrken, er byen et verdenskendt center for fremstilling af pelsværk baseret på sammensyning af små skindstykker og hele skind af mink, der importeres fra Tyskland, Skandinavien, USA, Canada og Rusland. Mange pelsproducenter er underleverandører for store udenlandske grossist- og pelshuse. Sammensyning af skindstykker til standardstykker, betegnet fashia, (10 cm×120 cm) er hyppigt udlagt til amtets landsbyer, hvor 3000-6000 subkontraktansatte kvinder syr hjemme for virksomhederne.

I 1950-60’erne var der en stor udvandring af bundtmagere fra Kastoria til Wien, London, Paris, New York, Frankfurt og København, hvor de oprettede deres egne produktioner. Miljø- og dyreværnskampagner mod brug af pelsværk skabte krise i branchen i 1980’erne, og mange bundtmagere vendte tilbage. Et nyt internationalt pelsudstillingscenter er bygget i begyndelsen af 1990’erne.

Kastoria blev i 200 f.Kr. under navnet Celetrum erobret af romerne. 535 e.Kr. blev den forsynet med bymure og tårne, og den fik navnet Justinianopolis. Under kejser Michael 8. Palaiologos oplevede Kastoria en betydelig opblomstring. 1331-80 var den under serbisk kontrol.

1385 blev byen erobret af osmannerne, der besad den frem til 1. Balkankrig i 1912, da den blev indlemmet i Grækenland. Under osmannerne var byens håndværkere organiseret i lavlignende grupper, og befolkningen var opdelt efter etnisk-religiøse tilhørsforhold, med en betydelig jødisk og muslimsk befolkningsgruppe. Kastoria var i 1949 base for de amerikanskstøttede græske regeringstroppers endelige sejr i Den Græske Borgerkrig.

Kastoria Amt på 1720 km² og med 53.483 indb. (2001) er meget bjerg- og skovrigt og domineres af Pindosbjergkæden og bjergene Grammos, Vitsi og Voio. Grækenlands længste flod, Aliakmonas, udspringer på Grammos og gennemløber amtet. Landbrugsarealet er kun 320 km² og omfatter mange frugtplantager. Der dyrkes desuden hvede, kartofler, tomater, tobak og nødder. 90% af amtets industri- og håndværksproduktion er knyttet til pelsproduktionen.