Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pooq og Qiperoq

Oprindelig forfatter MLid Seneste forfatter Redaktionen

Pooq og Qiperoq, to unge grønlændere på hhv. 29 og 24 år, der i 1724 kom til Danmark; for Pooqs vedkommende efter hans eget stærke ønske. I København vakte de vældig opmærksomhed og var midtpunkt i et stort optog for at skaffe penge til missionsarbejdet i Grønland. Qiperoq døde af en sygdom året efter, mens Pooq vendte tilbage til Grønland og berettede om alle de sælsomme ting, han havde set, og endda skrev et digt om det. Med sin kone besøgte han igen Danmark 1728, hvor de begge døde af kopper.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mads Lidegaard: Pooq og Qiperoq i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144025