Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

KNI A/S

Oprindelig forfatter SHaM Seneste forfatter Redaktionen

KNI A/S, Kalaallit Niuerfiat (Grønlands Handel), grønlandsk handelsselskab. Grønlands hjemmestyre overtog i 1986 Den Kongelige Grønlandske Handel, KGH, der omdøbtes til KNI.

I 1993 omdannedes KNI til flere mindre aktieselskaber for derved at skabe kommercielle driftsvilkår og adskille samfundsopgaver fra virksomhed i åben konkurrence. Den kommercielle handelsvirksomhed fortsatte i KNI Pisiffik A/S, skibsfragt (ekskl. bygder) blev givet i koncession til Royal Arctic Line A/S, og en række ikke-kommercielle samfundsopgaver gik til KNI Pilersuisoq A/S.

Hjemmestyret besluttede i 1997 at samle handelsvirksomheden i ét selskab, KNI A/S, og overføre øvrige forretningsområder, fx lokal fragttrafik, skibspassagertrafik og postvæsen, til andre selskaber og private operatører.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Hald Møller: KNI A/S i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107460