Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grønlandsudvalg

Oprindelig forfatter AKS Seneste forfatter Redaktionen

Grønlandsudvalg, oprettet i 1925 som stående udvalg under navnet Rigsdagens Grønlandsudvalg til drøftelse af sager vedrørende Grønland. Grønlandsudvalget bestod af fire folketingsmedlemmer og fire landstingsmedlemmer frem til 1953, da det blev afløst af Folketingets Grønlandsudvalg med ti medlemmer, herunder to medlemmer valgt på Grønland. 1950-53 udpegede Grønlands Landsråd to tilforordnede til udvalget. I 1964 blev det erstattet af Grønlandsrådet. Blandt udvalgets medlemmer var bl.a. C.Th. Zahle, Vilhelm Buhl, J.Chr. Jensen-Broby, Julius Bomholt, Hans Hedtoft, Erik Eriksen og Erik Ninn-Hansen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Axel Kjær Sørensen: Grønlandsudvalg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86648