• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grønlandstraktaten af 1941

Oprindelig forfatter AKS Seneste forfatter Redaktionen

Grønlandstraktaten af 1941, Kauffmanntraktaten, indgået 9.4.1941 mellem den danske gesandt i Washington, Henrik von Kauffmann, og den amerikanske regering. I traktaten påtog USA sig ansvaret for at yde Grønland hjælp til at opretholde status quo under 2. Verdenskrig mod at få ret til at oprette baser på Grønland. Indgåelsen førte til den danske regerings afskedigelse af Kauffmann, men i 1945 ratificerede Rigsdagen traktaten. Regeringen søgte snart efter at få de amerikanske baser i Grønland bragt til ophør, men forgæves; i stedet blev de omfattet af en ny aftale af 1951, efter at Danmark var blevet medlem af NATO i 1949.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Axel Kjær Sørensen: Grønlandstraktaten af 1941 i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86647