• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nuussuaq

Oprindelige forfattere ELJe og ROR Seneste forfatter Redaktionen

Nuussuaq. Nordsiden af halvøen Nuussuaq med bygden Niaqornat. Fjeldene i baggrunden består af talrige basaltbænke, der som lavastrømme for ca. 60 mio. år siden løb ud over sø- og flodaflejringer fra Sen Kridt og Tidlig Tertiær. Fotografi fra 1996.

Nuussuaq. Nordsiden af halvøen Nuussuaq med bygden Niaqornat. Fjeldene i baggrunden består af talrige basaltbænke, der som lavastrømme for ca. 60 mio. år siden løb ud over sø- og flodaflejringer fra Sen Kridt og Tidlig Tertiær. Fotografi fra 1996.

Nuussuaq, en op til 40 km bred halvø på Grønlands vestkyst, som strækker sig 185 km ud i Baffin Bugt, adskilt fra øen Disko af sundet Vaigat (nederl. 'Blæsehul'). Nuussuaq er gennemskåret af en mere end 1000 m dyb dal, hvis flodsystem munder ud i et stort delta ved Marrait. Fjeldene når på begge sider op i 1200-1700 m, og flere af dem er dækket af mindre gletschere.

Der findes fire bygder: Saqqaq og Qeqertaq på sydkysten samt Niaqornat og Qaarsut på nordkysten, den sidste med en lille landingsbane til betjening af området omkring Uummannaqfjorden. Fund af udsivende olie på det nordvestligste Nuussuaq i begyndelsen af 1990'erne har medført en øget interesse for olieeftersøgning i området.

Stednavnet er grønlandsk med betydningen 'den store pynt, det store næs'.

Geologi

Den østlige halvdel af halvøen Nuussuaq opbygges hovedsagelig af 2,5 mia. år gamle gnejser og amfibolitter, der knytter sig til grundfjeldet i Uummannaqområdet. Langs sydkysten ses stejltstillede kvartsitter, vulkanitter og båndede jernmalme, opfoldet i forbindelse med kollisionen af to mikrokontinenter for 1,8 mia. år siden. I begyndelsen af Sen Kridt, for 100 mio. år siden, dannedes i forbindelse med åbningen af Davisstrædet flere forkastningssystemer, og på den indsynkende kontinentrand afsattes indtil Tidlig Tertiær en over 3 km tyk sedimentær lagserie med vekslende lag af sandsten, skifer og kul. Aflejringerne blev afsat af floder, der afvandede store dele af det dengang isfrie Grønland, og et stort delta opstod, som i Sen Kridt dækkede det østlige Disko, Nuussuaq og ydre del af Uummannaqfjorden. På den østlige del af Nuussuaq og på Disko dækkes disse aflejringer af andre sedimenter rige på fossiler af varmekrævende planter afsat i dybe søbassiner. I Tidlig Tertiær, for ca. 60 mio. år siden, begyndte en vulkansk aktiv periode med dannelse af pudelava og glasbreccier, der først fyldte bassinerne op fra vest mod øst. Til sidst nåede lavaen op over vandoverfladen og dannede strømme af pladelava, der findes som plateaubasalt. Forkastninger i Sen Tertiær har forstyrret lagserien, og Nuussuaq og Disko er blevet hævet ca. 1 km i forhold til niveauet for Kridt-Tertiær-grænsen. Flere steder langs kysten af Nuussuaq ses marine terrasser i 60-70 m højde, afsat da istidens gletschere smeltede bort fra Nuussuaq for ca. 10.000 år siden.

Annonce

Historie

Nuussuaqhalvøen rummer et varieret og interessant arkæologisk materiale. 1778-1924 blev der brudt kul vest for Saqqaq. På halvøens vestside lå udstedet Nuussuaq, der blev oprettet som hvalfangeranlæg i 1794; bygningerne blev brændt ned af briter i 1818. Nuussuaq blev udsted igen i 1825 og nedlagt i 1938.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Einar Lund Jensen, Rasmus Ole Rasmussen: Nuussuaq i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133484