Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nuuk

Oprindelige forfattere HS-L og ROR Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/21504/=ud_a_198337.mp3?revision=2

Nuuk ligger yderst på et næs, men omfatter efterhånden også det bagved liggende Nuussuaq. Centralt i bycentret ligger de store boligblokke på Store Slette. Foran blokkene på Radiofjeldet (tv.) ligger kolonihavnen, som var bycentrum i kolonitiden. Bag byen ligger fjeldene Store og Lille Malene, og i baggrunden tv. ses byens vartegn, Sermitsiaq. Fotografi fra 1997.

Nuuk ligger yderst på et næs, men omfatter efterhånden også det bagved liggende Nuussuaq. Centralt i bycentret ligger de store boligblokke på Store Slette. Foran blokkene på Radiofjeldet (tv.) ligger kolonihavnen, som var bycentrum i kolonitiden. Bag byen ligger fjeldene Store og Lille Malene, og i baggrunden tv. ses byens vartegn, Sermitsiaq. Fotografi fra 1997.

Nuuk, Grønlands hovedstad, 17.316 indb. (2016). Tidligere var Nuuk hovedby i Nuuk Kommune, der fra 2009 indgår i Kommuneqarfik Sermersooq.

Nuuk er langt den største by i Grønland og har på de fleste områder en helt dominerende stilling. 25% af Grønlands befolkning og 50% af den befolkning, der er født uden for Grønland, bor i Nuuk. Her findes hjemmestyrets mange afdelinger, og halvdelen af Grønlands offentligt ansatte bor i Nuuk. 60% af byens arbejdsstyrke er beskæftiget i offentlig og privat service; mange af dem er danskere. Selvom offentlig virksomhed dominerer, spiller fiskeriet også en væsentlig rolle. Næsten halvdelen af den grønlandske fiskerflåde har hjemsted i Nuuk.

Navnet Nuuk kommer af grønlandsk nuuk 'pynten, næsset'; dansk Godthåb.

Byen vokser støt; nyere byudvikling foregår især i forstæderne Nuussuaq og Eqalugalinnguit og den nyeste bydel Qinngorput. Men også i den indre by bygges nyt, således Grønlands første "skyskraber", det 12 etagers høje boligtårn på Jagtvej.

Nuuk. Grønlands domkirke.

Nuuk. Grønlands domkirke.

Den isfri del af det store areal er præget af vidtstrakte fjordsystemer, hvoraf især Godthåbsfjorden udnyttes til lystfiskeri, jagt og fritidssejlads. Landskabet er præget af ældgammelt grundfjeld; her findes nogle af verdens ældste bjergarter. Rundt om Nuuk ligger flere fjeldtoppe som kendemærker for byens befolkning: Store Malene (790 m), Lille Malene (420 m) og 20 km mod nordøst byens vartegn, Sermitsiaq (1210 m), på en ø i fjorden.

Nuuks lange historie sætter sit præg på bybilledet, især omkring Kolonihavnen med mange bygninger fra kolonitiden. Her ligger Hans Egedes Hus fra 1728, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv og Vor Frelsers Kirke, Grønlands domkirke, fra 1849. Lidt mod nordøst præger seminariets karakteristiske bygninger billedet og på sydkysten den gamle missionsstation Ny Herrnhut, som nu er hovedbygning for Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet). Også nyere bygningsværker sætter positivt præg på bybilledet: Radiohuset fra 1958 og ikke mindst Kulturhuset Katuaq fra 1997.

Annonce

I 1721 anlagde Hans Egede den første koloni i Grønland på en ø ved nordsiden af Godthåbsfjordens munding, som han kaldte Håbets Ø. I 1728 flyttede han kolonien til dens nuværende sted, som ved en gudstjeneste 29. august samme år blev indviet og kaldt Godthåb. I fjordkomplekset findes mange ruiner fra nordboernes Vesterbygd.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Schultz-Lorentzen, Rasmus Ole Rasmussen: Nuuk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133482