Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lambert Land

Oprindelig forfatter ROR Seneste forfatter Redaktionen

Lambert Land, landområde i det nordøstlige Grønland mellem Nioghalvfjerdsfjorden mod nord og Jøkelbugten mod syd. Navnet forekommer første gang på et landkort fra 1706 og stammer fra en hollandsk hvalfanger, der havde observeret landet i 1670. I Lambert Land er der i 1980'erne registreret ruiner fra palæoeskimoiske bosættelser.

På et næs i det østlige Lambert Land blev liget af Jørgen Brønlund, der omkom i november 1907 på Danmark-ekspeditionen, fundet året efter. Hans grav findes på stedet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rasmus Ole Rasmussen: Lambert Land i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114013