Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Godthåbsfjorden

Oprindelige forfattere MRos og ROR Seneste forfatter Redaktionen

Godthåbsfjorden, Vestgrønlands største fjordsystem; især brugt om fjordens inderste del. Største bredde er 30 km, og fra mundingen til Indlandsisen er den længste fjordarm ca. 160 km. De mange forgreninger omgives af høje fjeldkæder og -toppe, heriblandt Nuuks vartegn, Sermitsiaq. De lange kyststrækninger og indlandets varierende vegetation giver gode betingelser for et rigt dyreliv med bl.a. polarræve, harer, ryper og vildrener.

Fjordsystemet byder på utallige natur- og kulturoplevelser og er udflugtsområde for Nuuks beboere, ikke mindst jagtture efter fugle og rensdyr og fiskeri efter torsk, fjeldørred og helleflynder. Adskillige nedlagte bygder ligger spredt i fjordsystemet og udnyttes som feriehuse, lejrskoler m.m.

Godthåbsfjorden udgjorde nordboernes Vesterbygd, hvad mange nordboruiner og græsliområder stadig vidner om. Den engelske opdagelsesrejsende John Davis kom på sin rejse i 1585 til fjorden, og James Hall besøgte området i 1612, hvor han navngav en række lokaliteter. Koloniseringen af området — og af Grønland — blev for alvor indledt, da Hans Egede med tre skibe kastede anker ved Håbets Ø i juli 1721.

Annonce

Godthåbsfjorden hedder på grønlandsk Kangersuneq 'fjorden med de mange forbjerge'.

Geologi

Godthåbsfjorden er sammensat af tre tektoniske blokke, som repræsenterer gamle kontinentfragmenter: Akia-, Tasiusarsuaq- og Akulleq- blokkene. Området rummer verdens største sammenhængende fragmenter af den tidligste jordskorpe. I 1973 blev man klar over, at jernmalme ved Isua var ca. 3800 mio. år gamle, og at en stor del af områdets grundfjeld består af Amitsoqgnejs, som er mere end 3600 mio. år gammel. Malene-suprakrustaler (3500-2800 mio. år), Nuukgnejs (ca. 3100 mio. år) og Qorqutgranit (ca. 2500 mio. år) udgør områdets øvrige hovedbjergarter. Godthåbsfjordens geologi har bidraget betydeligt til forståelsen af Jordens tidligste historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Minik Rosing, Rasmus Ole Rasmussen: Godthåbsfjorden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84764