Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

akropol

Oprindelig forfatter LEHe Seneste forfatter Redaktionen

akropol, egl. en by på bjergtoppen. I oldtiden havde de fleste græske byer dannet sig omkring eller ved en klippe eller høj, hvis topplateau let kunne forsvares; det blev befæstet med mure og kaldtes akropolis i modsætning til den lavere liggende bydel, pólis.

Ordet akropol er dannet af græsk akro- og polis 'by'.

I bronzealderen (2. årtusinde f.Kr.) havde kongerne deres borge på sådanne højdedrag. Senere, da andre styreformer havde vundet frem, blev der her bygget templer for guderne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lotte Emilie Hertz Büchert: akropol i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34858