• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Olympia

Oprindelig forfatter HDA Seneste forfatter Redaktionen

Olympia i 100-t. e.Kr.

Olympia i 100-t. e.Kr.

Olympia, panhellensk helligdom i landskabet Elis på det vestlige Peloponnes. Olympia med hovedhelligdommen for Zeus var især kendt for sine olympiske lege, som efter traditionen afholdtes første gang i 776 f.Kr. og herefter blev holdt hvert fjerde år (se panhellenske fester og De Olympiske Lege). Systematiske udgravninger i Olympia blev påbegyndt af Det Tyske Arkæologiske Institut i 1875 og foregår stadig.

Området var antagelig helligdom fra 1000-t. f.Kr. De tidligste rester kan dateres til geometrisk tid og består af altre og votivgaver; fra ca. 700 f.Kr. kendes bronzekedler (vindertrofæer). Den første monumentalbygning er Heratemplet fra ca. 600 f.Kr. Det havde oprindelig træsøjler, som efterhånden blev erstattet af stensøjler. Fra det tidlige 500-t. f.Kr. opførte flere byer især fra den vestgræske verden 15 skathuse på en naturlig terrasse. Det store Zeusalter lå SØ for Heratemplet. Pelopeion (Pelops' helligdom) blev ombygget i 500-t. f.Kr. Buleuterion blev bygget ca. 550 f.Kr., og i 400-t. f.Kr. blev der tilføjet en parallelbygning.

Zeustemplet i Olympia var udsmykket med 12 metoper, hver 1,6 m høje, der viser Herakles' arbejder (ca. 465 f.Kr.). Tegningerne viser de bevarede dele af marmorreliefferne, der findes i museet i Olympia og i Louvre, suppleret med rekonstruktioner af de tabte dele. Herakles ses snart alene med modstanderen, snart sammen med sine beskyttere Athena og Hermes. Billedhuggeren har effektfuldt brugt diagonale bevægelser og udnyttet for- og baggrund i en varieret fortællestil. Rækkefølgen af tegningerne svarer ikke til metopernes placering i templet, men til den traditionelle opstilling af de tolv arbejder.

Zeustemplet i Olympia var udsmykket med 12 metoper, hver 1,6 m høje, der viser Herakles' arbejder (ca. 465 f.Kr.). Tegningerne viser de bevarede dele af marmorreliefferne, der findes i museet i Olympia og i Louvre, suppleret med rekonstruktioner af de tabte dele. Herakles ses snart alene med modstanderen, snart sammen med sine beskyttere Athena og Hermes. Billedhuggeren har effektfuldt brugt diagonale bevægelser og udnyttet for- og baggrund i en varieret fortællestil. Rækkefølgen af tegningerne svarer ikke til metopernes placering i templet, men til den traditionelle opstilling af de tolv arbejder.

Ca. 470-456 f.Kr. blev det store Zeustempel bygget; det var det største tempel på Peloponnes og blev betragtet som et forbillede for det doriske tempel. I gavlen fandtes marmorskulpturer af væddeløbet mellem Pelops og Oinomaos, og på den anden side kampen mellem lapither og kentaurer; metoperne viste Herakles' 12 arbejder. Kultstatuen af den siddende Zeus i kryselefantin fra ca. 430 f.Kr. var udført af Fidias. Den er ikke bevaret, men kendes fra mønter. Vest for templet er fundet rester af Fidias' værksted og dele af støbeformene til statuen.

Annonce

I 400-t. f.Kr. blev Prytaneion bygget med alteret for Hestia med den evige flamme; officielle gæster og sejrherrerne i legene deltog i banketter her. Badeanlæg og et svømmebassin stammer også fra denne periode.

Omkring 350 byggedes meget nyt, nu i marmor i modsætning til tidligere kalksten, og nu benyttedes den joniske og korinthiske orden mod tidligere den doriske. Den centrale helligdom omkransedes af en mur med fem porte, på østsiden afgrænsedes den af Ekkohallen (en stoa) og på sydsiden af Sydhallen, begge fra ca. 350 f.Kr. Metroon, templet for Kybele, blev bygget i begyndelsen af 300-t. f.Kr.; senere blev det brugt til kulter for de romerske kejsere fra og med Augustus. Filippeion, den runde bygning syd for Prytaneion, blev påbegyndt af Filip 2. efter Slaget ved Chaironeia i 338 f.Kr. og blev fuldført af hans søn, Alexander den Store. Ifølge skriftlige kilder var her statuer af kryselefantin, der forestillede Alexander og hans forfædre, udført af billedhuggeren Leochares. I vestenden af helligdommen lå Leonidaion, et officielt gæstehus, opført ca. 330 f.Kr.

I hellenistisk tid opførtes ingen nye bygninger i Olympia. I helligdommen fandtes talrige altre og statuer, hvoraf kun få er bevaret. I romersk tid blev en del af disse flyttet til Heratemplet, som derved kom til at fungere som en slags museum.

I udkanten af helligdommen lå stadion. Af det tidligste stadion er intet bevaret. De ældste rester stammer fra tidlig arkaisk tid og lå langs terrassen med skathusene. Stadion II stammer fra arkaisk tid og havde regulære jordvolde. I begyndelsen af 400-t. f.Kr. flyttedes Stadion III mod NØ og var således nu uden for helligdommen. Stadions ydermål var 212 m×28 m, og der var plads til ca. 45.000 tilskuere.

Vest for helligdommen lå træningsområderne, bl.a. palaestra (brydning, boksning, spring) fra 200-t. f.Kr. og gymnasion (spydkast, diskoskast og løb) fra 100-t. f.Kr. Begge bygninger var rektangulære med peristylgårde.

I 146 f.Kr. kom helligdommen under romersk herredømme. I 85 f.Kr. plyndrede Sulla den, men under de romerske kejsere fik både helligdommen og De Olympiske Lege en renæssance. Under Nero blev helligdomsområdet udvidet; en ny omkransmur blev bygget, og portene monumentaliseret. I 100-t. e.Kr. opførtes flere badeanlæg, og i 160 byggede Herodes Atticus en akvædukt og et nymphaion. I 267 ødelagdes en del af bygningerne for at en forsvarsmur mod herulerne kunne bygges, og med Theodosius 1.s forbud mod hedenske religioner fra 393 ophørte helligdommen og dermed legene. I 426 blev den revet ned og endeligt ødelagt af jordskælv i 500-t. I 500- og 600-t. lå der en kristen beboelse i Olympia, og Fidias' værksted blev ombygget til en basilika.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Damgaard Andersen: Olympia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135259