Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mausoleet i Halikarnassos

Oprindelig forfatter PPed Seneste forfatter Redaktionen

Reliefblok fra mausoleet i Halikarnassos, hvor amazoner kæmper mod græske krigere, ca. 350 f.Kr. Den findes i dag på British Museum.

Reliefblok fra mausoleet i Halikarnassos, hvor amazoner kæmper mod græske krigere, ca. 350 f.Kr. Den findes i dag på British Museum.

Mausoleet i Halikarnassos, monumentalt gravmæle for satrappen Mausolos i det nuværende Bodrum i Tyrkiet; et af Verdens Syv Underværker. Opførelsen af Mausoleet blev påbegyndt af Mausolos ca. 360 f.Kr. og videreførtes af hans dronning, Artemisia 2.; det stod antagelig færdigt ca. 350 f.Kr. Bygningsværket tilskrives de to græske arkitekter Satyros og Pytheos.

Mausoleet er omtalt af flere antikke forfattere, bl.a. Plinius d.æ. Det er især berømt for den skulpturelle udsmykning, hvortil førende klassiske billedhuggere som Timotheos, Skopas, Leochares og Bryaxis skal have bidraget. Formsproget er rent græsk, men den billedlige dekoration i form af relieffer og rundskulpturer i forskellige formater viderefører med sin overdådighed og forherligelse af den døde potentat lokale karisk-lykiske traditioner. Prototypen fik talrige efterfølgere, og betegnelsen mausoleum har siden oldtiden været anvendt om monumentale gravmæler i almindelighed.

Hvad der stod tilbage af bygningen, blev totalt nedrevet mellem 1493 og 1522, og materialerne anvendt til udbygning af det lokale johanniterkastel, Skt. Peters Borg. Britiske arkæologer gennemgravede 1856-58 jordfylden over fundamentudskæringen i klippen og medtog til British Museum alt, hvad de fandt af skulpturfragmenter, men kun udstillingsegnede prøver på arkitekturfragmenterne. 1966-77 udgravede en dansk ekspedition under ledelse af professor Kristian Jeppesen området. Ved genudgravningen af tomten 1970-72 genfandt man de fleste af arkitekturfragmenterne, og disse har sammenholdt med de britiske fund og Plinius' beskrivelse bidraget væsentligt til afklaring af rekonstruktionsproblemerne.

Gravmælet var anlagt på en 105 m bred og 242 m lang terrasse, hvortil der antagelig var adgang fra byens torveplads. Gravkammeret var udhugget i klippen under bygningen og lå forskudt fra dennes midterakse. Åbningen til kammeret lukkedes med fløjdøre af marmor, og indgangen var udadtil spærret af en massiv lukkeblok med sindrige falddyvler. Bygningen var efter alt at dømme kompakt og kun i det ydre beklædt med marmor.

Annonce

Med Mausoleet og Mausolos' øvrige byggeprojekter indledtes en opblomstring af den lilleasiatiske arkitektur, den joniske renæssance, som fik vidtrækkende betydning og bl.a. inspirerede den romerske arkitekturforfatter Vitruvius.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Pedersen: Mausoleet i Halikarnassos i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123119