Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kolossen på Rhodos

Oprindelig forfatter KSlej Seneste forfatter Redaktionen

Kolossen på Rhodos, et af De Syv Underværker. Man ved ikke, hvordan den så ud, eller præcis hvor den stod, men antikke kilder beskriver den som en over 30 m høj bronzestatue af solguden Helios anbragt i Rhodos by. Den blev rejst 304-292 f.Kr. som tak for byens redning fra Demetrios Poliorketes' belejring i 305-304 f.Kr. Kolossen blev udført af billedhuggeren Chares.

Under et jordskælv ca. 225 f.Kr. brækkede statuen ved knæene. Den blev liggende indtil 653 e.Kr., da den solgtes som skrot. Frihedsgudinden i New York blev skabt med Kolossen som forbillede.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Slej: Kolossen på Rhodos i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108298