Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erechtheion

Oprindelig forfatter SHou Seneste forfatter Redaktionen

Erechtheion. Korehallen, også kaldet karyatidehallen, med de seks korer, piger, der bærer hallens tag, er opført mellem 420 og 415 f.Kr. Statuerne er blevet tilskrevet nogle af Athens fornemste billedhuggere: Agorakritos, Alkamenes og Kallimachos. I forbindelse med restaureringen af Erechtheion blev der opstillet kopier af korerne. Fem af originalerne befinder sig på Akropolismuseet; den sjette lod lord Elgin føre til England, og den er nu på British Museum.

Erechtheion. Korehallen, også kaldet karyatidehallen, med de seks korer, piger, der bærer hallens tag, er opført mellem 420 og 415 f.Kr. Statuerne er blevet tilskrevet nogle af Athens fornemste billedhuggere: Agorakritos, Alkamenes og Kallimachos. I forbindelse med restaureringen af Erechtheion blev der opstillet kopier af korerne. Fem af originalerne befinder sig på Akropolismuseet; den sjette lod lord Elgin føre til England, og den er nu på British Museum.

Erechtheion, tempel på Akropolis i Athen, opkaldt efter sagnkongen Erechtheus. Betegnelsen Erechtheion optræder tidligst i kilder fra 100-t. e.Kr. som navn på en kultbygning for Poseidon, Erechteus mfl., der bl.a. husede en brønd med havvand, der var skabt af Poseidon. Ifølge mytologien skulle Athena have plantet et oliventræ her.

Jacob Spons identifikation i 1676 af Erechtheion som bygningen med korehal nord for Parthenon har været almindeligt accepteret. For nylig har den danske arkæolog Kristian Jeppesen identificeret Poseidons brønd som en mykensk brønd, der er indrettet i en vældig klippespalte på Akropolis' nordside, og Erechtheion som en mindre bygning ved indgangen til klippespalten.

Erechtheion opførtes mellem 421 og 406 f.Kr. for bl.a. at huse en træstatue af Athena Polias. Bygningen i jonisk stil er øst-vest-orienteret og består af tre niveauforskudte rum, en søjlehal i nord og øst, en korridor med halvsøjler i vest og i syd en hal, hvis tag er støttet af seks karyatider, der forestiller unge piger (korer). Den er kendt for detaljerigdom i sin arkitektoniske udsmykning. Bygningen blev i 600-t. omdannet til kirke, og under det tyrkiske overherredømme indrettedes her et harem for den tyrkiske øverstbefalende. Mange detaljer, men specielt korestatuerne blev kopieret i talrige bygninger og gravmæler i Europa og Amerika, først under kejser Augustus, siden i renæssancen og barokken og ganske specielt i den nyklassicistiske arkitektur. 1977-88 fandt en gennemgribende restaurering sted af bygningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sanne Houby-Nielsen: Erechtheion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71713