• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Delos

Oprindelig forfatter HHors Seneste forfatter Redaktionen

Delos. Løveterrassen på Delos, oprindelig med mellem 9 og 16 løvestatuer. Løverne, der stammer fra slutningen af 600-t. f.Kr., er udført i naxisk marmor, hvilket understreger Naxos' store indflydelse på helligdommen i den periode. Løver var et almindeligt motiv i datidens græske kunst, men denne opstilling af et stort antal stenskulpturer er enestående; løverne har måske skullet opfattes som vogtere af helligdommen for gudinden Leto, Apollons mor.

Delos. Løveterrassen på Delos, oprindelig med mellem 9 og 16 løvestatuer. Løverne, der stammer fra slutningen af 600-t. f.Kr., er udført i naxisk marmor, hvilket understreger Naxos' store indflydelse på helligdommen i den periode. Løver var et almindeligt motiv i datidens græske kunst, men denne opstilling af et stort antal stenskulpturer er enestående; løverne har måske skullet opfattes som vogtere af helligdommen for gudinden Leto, Apollons mor.

Delos, græsk ø midt i øgruppen Kykladerne i Det Ægæiske Hav; ca. 6 km2. Delos var i antikken kendt som guden Apollons fødeø og havde en af de største Apollonhelligdomme. Den homeriske Apollonhymne, der antages at være komponeret i 600- eller 500-t. f.Kr., fortæller, hvordan Leto søgte efter et sted, hvor hun i fred for Zeus' jaloux hustru, Hera, kunne føde; til sidst fandt hun Delos og fødte Zeus' tvillinger, Apollon og Artemis.

De ældste spor af menneskelig tilstedeværelse på Delos stammer fra slutningen af 2000-t. f.Kr. Sporadiske rester fra den mykenske periode (1400-1200 f.Kr.) er fundet på sletten nordvest for det bjerg, hvor Apollonhelligdommen i 600-t. f.Kr. voksede frem. I den arkaiske periode bestod helligdommen af nogle få bygninger, hvoraf den mest kendte er Naxiernes oikos fra 650-600 f.Kr., der måske er det ældste Apollontempel på stedet. Indtil ca. 550 f.Kr. var øen kontrolleret af Naxos, hvorefter den kom under Athen. Den athenske tyran Peisistratos stod for en rituel renselse af øen i anden halvdel af 500-t. f.Kr.

Efter Perserkrigene blev Delos i 478 f.Kr. sæde for Det Deliske Søforbund, der blev kontrolleret af Athen. Forbundets pengekasse blev opbevaret i Apollontemplet, som sandsynligvis er identisk med "Det Store Tempel". Byggeriet af det påbegyndtes 475-450 f.Kr., men det blev aldrig fuldt færdigbygget. I 426 f.Kr. gennemførtes en ny renselse af øen; bl.a. blev alle grave flyttet til naboøen Rheneia.

Annonce

Delos' selvstændige periode, 314-166 f.Kr., blev en økonomisk blomstringstid, og mange nye bygninger blev opført, bl.a. et gymnasium og et teater. I 166 f.Kr. blev Delos overdraget til Athen ved romernes indtagelse af Grækenland. Delierne blev sendt i eksil, og øen fik status som frihavn. Derved tiltrak den handelsfolk, og den fik hurtigt en kosmopolitisk befolkning, der bestod af dels athenere, dels handelsfolk fra hele Middelhavsområdet, som opførte helligdomme for deres egne guder på øen. De store, mosaiksmykkede privathuse på Delos stammer fra denne periode.

Mithridateskrigene fik alvorlige konsekvenser for Delos, der blev indtaget og plyndret i både 88 og 69 f.Kr. Samtidig havde øen fået konkurrence fra de italiske havne, fx Puteoli. Den var dog beboet gennem hele den romerske kejsertid og har flere kirker fra 300-500-t. Delos har været ubeboet siden 1200-t., men ruinområderne besøges dagligt af turister.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Winge Horsnæs: Delos i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62890