Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Agora i Athen

Oprindelig forfatter KSlej Seneste forfatter Redaktionen

Agora i Athen rummede en række bygninger, der tilsammen dannede rammen om byens politiske og religiøse dagligliv.  Stoa Poikile (475-450 f.Kr.), 'den bemalede stoa', dannede Agoras grænse mod nord; navnet hentyder til de store historiemalerier, der udsmykkede den. På Agoras vestside lå  Stoa Basileios (500-t. f.Kr.), 'kongestoaen', hvor kongearchonten havde sit embedssæde. På vestsiden lå endvidere  Metroon, et tempel for gudernes moder, der samtidig fungerede som statsarkiv. Bagved dette lå  Buleuterion, rådsforsamlingssalen. Vestsiden sluttede mod syd med en rundbygning,  Tholos (400-t. f.Kr.), hvor prytanerne, femhundredmandsrådets forretningsudvalg, spiste. Sydsiden af Agora afgrænsedes af en række søjlehaller, der dannede et ekstra torv i midten,  Sydtorvet. Her lå også Athens  Mønt (ca. 400 f.Kr.), et  nymfæum (kildehus) og  Heliaia, mødestedet for en af de vigtigste civilretsinstanser. Mod øst lå  Attalos' Stoa, givet til byen af Attalos 2. af Pergamon (konge 159-138 f.Kr.); denne store bygning er opført i rekonstrueret form 1953-56. Midt på Agora lå et  Arestempel, et stort  odeion fra 1. årh. f.Kr., anvendt som koncert- og foredragssal, samt det såkaldte  Tolvgudealter; det blev regnet for Athens hjerte, hvorfra milestenenes afstand blev udregnet.

Agora i Athen rummede en række bygninger, der tilsammen dannede rammen om byens politiske og religiøse dagligliv. Stoa Poikile (475-450 f.Kr.), 'den bemalede stoa', dannede Agoras grænse mod nord; navnet hentyder til de store historiemalerier, der udsmykkede den. På Agoras vestside lå Stoa Basileios (500-t. f.Kr.), 'kongestoaen', hvor kongearchonten havde sit embedssæde. På vestsiden lå endvidere Metroon, et tempel for gudernes moder, der samtidig fungerede som statsarkiv. Bagved dette lå Buleuterion, rådsforsamlingssalen. Vestsiden sluttede mod syd med en rundbygning, Tholos (400-t. f.Kr.), hvor prytanerne, femhundredmandsrådets forretningsudvalg, spiste. Sydsiden af Agora afgrænsedes af en række søjlehaller, der dannede et ekstra torv i midten, Sydtorvet. Her lå også Athens Mønt (ca. 400 f.Kr.), et nymfæum (kildehus) og Heliaia, mødestedet for en af de vigtigste civilretsinstanser. Mod øst lå Attalos' Stoa, givet til byen af Attalos 2. af Pergamon (konge 159-138 f.Kr.); denne store bygning er opført i rekonstrueret form 1953-56. Midt på Agora lå et Arestempel, et stort odeion fra 1. årh. f.Kr., anvendt som koncert- og foredragssal, samt det såkaldte Tolvgudealter; det blev regnet for Athens hjerte, hvorfra milestenenes afstand blev udregnet.

Agora i Athen, den mest berømte agora (åben plads) i den antikke græske verden. Da udgravningerne af torvet påbegyndtes i 1859, var området tæt bebygget. I 1931 fik American School of Classical Studies i Athen gravetilladelse mod at yde økonomisk kompensation til 300 grundejere. Der er udgravet over 100 bygninger, som har dannet rammen om byens politiske og religiøse liv; 180.000 objekter er identificerede, og de mange fund har givet et godt indtryk af dagliglivet i antikkens Athen.

Agoras historie dækker mere end fem tusinde år. De ældste fund er brønde og affaldsskakter fra stenalderen (3000 f.Kr.) og grave fra bronzealderen (3000-1100 f.Kr.); området var beboet fra 1100-t. f.Kr. På Solons tid — ca. 600 f.Kr. — bestemtes det, at området skulle reserveres til byens hovedtorv. Det blev forbudt at begrave folk på stedet, private huse blev revet ned, og i de følgende årtier blev de første offentlige bygninger anlagt på Agoras vestside. Efter Kleisthenes' reformer 508-07 f.Kr. blev der brug for en lang række bygninger til det nye demokratiske styre. Agora blev herefter ændret og udbygget i takt med det politiske styres behov. I 267 e.Kr. angreb herulerne Athen og ødelagde en del af torvet. Flere af bygningerne blev dog brugt til 396, hvor Alarik og goterne hærgede torvet. I løbet af 600-t. blev området gradvis forladt.

Den græske rejsebogsforfatter Pausanias beskrev i 100-t. e.Kr. en vandring på Agora, og ud fra denne og fund af bl.a. indskrifter er det muligt at identificere de fleste bygninger. En af de store søjlehaller, Attalos' Stoa fra 100-t. f.Kr., blev rekonstrueret 1953-56 og bruges i dag som museum for fund fra udgravningerne; en anden søjlehal, antikkens berømteste, som var kendt for sine malerier, Stoa Poikile ('den bemalede stoa', 475-450 f.Kr.), blev først fundet i 1981. Hen over Agora løb den Panathenæiske Vej, ad hvilken en årlig procession gik på vejen op til Akropolis. Oven over Agora, på højen Kolonos Agoraios, knejser det bedst bevarede antikke græske tempel, Hefaisteion fra 400-t. f.Kr., hvor Hefaistos og Athena blev dyrket.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Slej: Agora i Athen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34183