Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christos Sartzetakis

Oprindelig forfatter TTK Seneste forfatter Redaktionen

Christos Sartzetakis, f. 1929, græsk jurist og præsident 1985-90. Sartzetakis blev kendt som undersøgelsesdommer efter sin grundige undersøgelse af det højreorienterede regimes mord i 1963 på parlamentsmedlemmet Grigorios Lambrakis fra det venstreorienterede parti EDA; undersøgelsen førte til domfældelse for manddrab og afskedigelse af en række ledere inden for politi og militær. Selv blev han i 1968 sammen med 29 andre dommere afsat af militærjuntaen og senere fængslet og udsat for tortur. Efter juntaens fald i 1974 blev han genindsat som dommer ved appeldomstolen, og 1985 valgtes han til præsident.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tom T. Kristensen: Christos Sartzetakis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155755