Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grækenland - historie (Mellemkrigstiden. Økonomisk konsolidering og politisk polarisering, 1923-41)

Oprindelige forfattere Pelt og TTK Seneste forfatter Redaktionen

Det græske nederlag i Lilleasien påvirkede afgørende mellemkrigsårene, og en udsoningspolitik med Tyrkiet blev indledt med Ankarakonventionen i 1930 og Balkanententen i 1934. Landets resurser kunne nu kanaliseres fra ydre ekspansion til indre udvikling og integration af flygtningene. Samtidig skabte nedgangen i import af landbrugs- og industriprodukter som følge af den internationale økonomiske krise i 1929 et markant behov for statslig støtte til produktionen. Landbrugsproduktionen blev øget kraftigt ved bosættelse af halvdelen af flygtningene i de nordgræske landbrugsområder og vha. omfattende jordreformer, udparcellering af store latifundiebrug, dræning af våd- og sumparealer og indførelse af nye afgrøder. Industri, håndværk og handel blev ligeledes udviklet også vha. de flygtninge, der søgte ophold i storbyerne Athen og Thessaloniki, og som repræsenterede en betydelig kvalificeret og billig arbejdskraft. Tobak fra Nordgrækenland afløste i perioden rosiner som den vigtigste eksportafgrøde og udgjorde ca. 50% af Grækenlands samlede eksport, hvoraf hovedparten gik til Tyskland. Hvor Grækenland før 1. Verdenskrig havde eksporteret råmalm i form af jern, magnesium, zink og bly til den militære oprustning i Europa, skete der i mellemkrigstiden en omlægning af produktion og eksport til bauxit, chrom og nikkel.

Politisk førte Lilleasienkatastrofen til en skærpet magtkamp mellem tilhængere af Venizelos' liberale republikanere og royalisterne om spørgsmålet om republik eller monarki. Kong Konstantin blev efterfulgt af sin søn Georg 2., der allerede i 1924 måtte abdicere, da det ved folkeafstemning blev besluttet at afskaffe monarkiet. Trods militærets overdragelse af den politiske magt til parlamentet var mellemkrigstiden i flere perioder præget af militærdiktaturer. Som et resultat af Venizelos' stigende konservatisme blev der under hans sidste regeringsperiode 1928-32 indgået aftaler, som bragte ham i konflikt med hans vælgergrundlag. Først gennemførtes i 1929 antikommunistloven med det resultat, at han mistede opbakningen fra arbejderklassen. Dernæst mistede han ved Ankarakonventionen flygtningenes opbakning, da der ikke blev ydet kompensation for deres omfattende ejendomme i Tyrkiet. Dette og den fortsatte økonomiske og politiske krise bragte i 1933 royalisterne til magten. Efter udrensninger af republikanske officerer fik de i 1935 den fulde kontrol over hæren, og i november samme år blev monarkiet genindført efter en manipuleret folkeafstemning. Kong Georg vendte tilbage, og i 1936 indsatte han den pensionerede general og forsvarsminister Ioannis Metaxas som diktator. Metaxas opløste parlamentet, afskaffede organisations- og ytringsfriheden, indførte politistatsmetoder med tortur og forfølgelse af politiske modstandere samt statslig overtagelse af faglige organisationer. Pga. Metaxas' tyske militære baggrund og stor tysk økonomisk indflydelse i landet erklærede han ved 2. Verdenskrigs udbrud landet neutralt.

Læs videre om Grækenland under 2. Verdenskrig, gå til starten af artiklen Grækenland - historie eller læs om Grækenland generelt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Pelt, Tom T. Kristensen: Grækenland - historie (Mellemkrigstiden. Økonomisk konsolidering og politisk polarisering, 1923-41) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86348