Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sykofant

Oprindelig forfatter MHH Seneste forfatter Redaktionen

sykofant, i oldtidens Athen en stråmand, der mod betaling anlagde proces ved folkedomstolen eller stillede forslag på folkeforsamlingen, hvis en politisk leder ville undgå at gøre det i sit eget navn.

Ordet sykofant kommer via latin fra græsk sykophantes 'stikker, sladrehank', af sykon 'figen' og -phantes, afledt af phainein 'vise', egl. om en, der indberetter ulovlig figentransport.

Sykofanten kunne også slå mønt af den almene påtaleret ved at presse penge af personer, han på eget initiativ sagsøgte eller truede med at sagsøge. Se også Athens demokrati.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen: sykofant i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168164