Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

strateg

Oprindelige forfattere KFle og MHH Seneste forfatter Redaktionen

strateg, hærfører i det antikke Grækenland, hyppigt brugt om medlemmerne af det athenske feltherrekollegium på ti mand, som blev udpeget ved folkevalg for et år ad gangen. Kollegiet blev oprettet i 501 f.Kr., og herefter havde strategerne overkommandoen over Athens hær og flåde.

Ordet strateg kommer af græsk strategos 'feltherre, general', af stratos 'hær' og afledning af agein 'føre, lede'.

I 400-t. f.Kr. var strateger de vigtigste embedsmænd i Athen, og politiske ledere optrådte både som strateger og folketalere. I 300-t. f.Kr. adskiltes funktionerne, idet embederne som strateg nu blev besat med professionelle officerer. Se også Athens demokrati.

I byzantinsk tid brugtes titlen tillige om guvernøren i et thema, de militærprovinser, som riget i 600-700-t. blev delt op i. Indtil 1000-t. forenede en strateg civil og militær myndighed i sit thema.

Annonce

Se også strategi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Fledelius, Mogens Herman Hansen: strateg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165712