Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

archonter

Oprindelige forfattere MHH og SGiv Seneste forfatter Redaktionen

archonter, oldgræsk ord for embedsmænd og i Athen brugt om et nimandskollegium, der var udpeget for et år, først ved valg, men fra 486 f.Kr. ved lodtrækning.

Ordet archont kommer af græsk archon 'hersker', genitiv archontos.

De ni archonter var: Den eponyme archont, efter hvem året blev opkaldt; kongearchonten (basileus), der havde overtaget flere af den tidligere konges sakrale funktioner, polemarchen, der oprindelig var øverstkommanderende for hær og flåde, samt et kollegium på seks thesmotheter, der i arkaisk tid antagelig førte opsyn med lovene, men i klassisk tid administrerede folkedomstolene og førte forsædet i de fleste offentlige processer. Se også Athens demokrati.

Gnostiske myter

I gnostiske myter er Archonterne herskere over Kosmos, den materielle verden, i modsætning til æonerne, som råder i den immaterielle, evige verden. I skriftet Pistis Sophia står de som magter, der fremkalder alt ondt, forfølger det gode og kæmper mod lysets magter; denne tanke genfindes i manikæismen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen, Søren Giversen: archonter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39813