Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kleomenes 3.

Oprindelig forfatter MHH Seneste forfatter Redaktionen

Kleomenes 3., død 219 f.Kr., konge af Sparta af agaidernes slægt; regerede 235-222 f.Kr. Kleomenes 3. fortsatte i samarbejde med stoikeren Sfairos kong Agis 4.s reformpolitik. I 227 f.Kr. gennemførte han et statskup. Han afskaffede eforerne, landsforviste hen ved hundrede af de rigeste spartanere og udstykkede deres jord i 4000 lodder, som blev fordelt mellem fattige spartanere og periøker. Med støtte fra Ptolemaios 3. af Egypten førte Kleomenes krig mod Det Achaiske Forbund og erobrede store dele af Peloponnes. Det Achaiske Forbund måtte hidkalde sin arvefjende, kong Antigonos 3. Doson af Makedonien, og i Slaget ved Sellasia i 222 f.Kr. blev Kleomenes afgørende besejret. Han flygtede til Egypten og begik selvmord i Alexandria.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen: Kleomenes 3. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107017