Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Filip 2.

Oprindelig forfatter MHH Seneste forfatter Redaktionen

Filip 2. Miniatureportræt af elfenben, 3,2 cm højt. Portrættet blev under udgravningen i 1978 fundet i kongegraven i Aigai (nuv. Vergina) sammen med 13 andre lignende portrætter, hvoraf et forestillede Alexander den Store som ganske ung, og et andet formodedes at forestille Olympias, Filips fjerde hustru. Miniaturen findes på Det Arkæologiske Museum, Thessaloniki.

Filip 2. Miniatureportræt af elfenben, 3,2 cm højt. Portrættet blev under udgravningen i 1978 fundet i kongegraven i Aigai (nuv. Vergina) sammen med 13 andre lignende portrætter, hvoraf et forestillede Alexander den Store som ganske ung, og et andet formodedes at forestille Olympias, Filips fjerde hustru. Miniaturen findes på Det Arkæologiske Museum, Thessaloniki.

Filip 2., 382-336 f.Kr., konge af Makedonien fra 360 f.Kr. Da kong Perdikkas 3. (365-360 f.Kr.) blev besejret og faldt i et slag mod illyrerne, lykkedes det hans yngre bror Filip at få makedonernes hærforsamling til at hylde sig som konge i stedet for Perdikkas' mindreårige søn, Amyntas.

I løbet af de næste tre år fik Filip omdannet sit kongerige til en stormagt. Han besejrede og undertvang alle makedonernes nabostammer mod nord: paionerne i 359, illyrerne i 358 og thrakerne i 356 foruden i talrige senere felttog. Han konsoliderede selve Makedonien ved at inkorporere de øvremakedonske vasalstater, Lynkestis og Pelagonien. Derefter erobrede han de græske kolonier langs Det Ægæiske Havs nordkyst, først og fremmest Amfipolis i 357 og Poteidaia i 356. Inkorporeringen af den tidligere athenske koloni Amfipolis i Makedonien førte til krig med Athen 357-346. Den athenske udflytterbosættelse (klerouchi) Poteidaia blev udleveret til Olynthos, der 356-350 blev Filips vigtigste allierede i kampen mod Athen.

I 353-352 intervenerede Filip i Thessalien, som under Den Tredje Hellige Krig var blevet invaderet af hære fra Fokis; han led sit første store nederlag i 353, hvorimod han i Slaget ved Krokusmarkerne i 352 dræbte 6000 fokiske lejesoldater og lod 3000 krigsfanger drukne. Efter sejren blev Filip valgt til thessalernes øverstkommanderende, archon. Efter endnu et sejrrigt felttog mod thrakerne i 351 blev Filip alvorligt syg og måtte ved nye felttog i 350 konsolidere sit overherredømme over Illyrien, Paionien og Epiros.

Annonce

Derefter kunne Filip koncentrere sig om et opgør med de græske bystater. I 349-48 førte han krig mod sin tidligere allierede, Olynthos, der nu sluttede forbund med Athen, men alligevel blev erobret og udslettet i 348. I 346 sluttede han fred med Athen, men begge parter vidste, at freden var midlertidig og ville blive fulgt af et definitivt opgør. I de følgende år søgte Athen under Demosthenes' ledelse at samle en alliance af hellenske bystater mod "den barbariske konge" i nord, der ligesom perserkongen i 480 f.Kr. ville erobre Hellas og berøve hellenerne deres frihed. Filip brugte disse år til at undertvinge hele Thrakien frem til Sortehavet. Da opgøret kom i 340-338, blev Hellas' to stærkeste bystater, Athen og Theben, besejret af Filip i Slaget ved Chaironeia i 338. Men Filip sluttede fred på lempelige vilkår, især for Athen, og han lancerede idéen om et storstilet felttog mod Perserriget som hævn for Xerxes' felttog mod Hellas i 480-479 f.Kr. I 337 fik han skabt Det Korinthiske Forbund, en alliance af alle græske bystater under hans egen ledelse, og på forbundets første møde blev han valgt til felttogets leder.

De makedonske konger havde i regelen flere dronninger, og Filip ikke mindre end syv. Med sin tredje hustru, Filinna, fik han sønnen Filip Arrhidaios, der imidlertid var evnesvag; med sin fjerde hustru, dronning Olympias af Epiros, fik han i 356 sønnen Alexander (den Store) og året efter datteren Kleopatra. I 336 blev Filip myrdet af en af sine egne livvagter, da han i Makedoniens gamle hovedstad Aigai fejrede sin datter Kleopatras bryllup med Alexander af Molossien, konge over Epiros. Det var muligvis Filips hustru Olympias og måske også deres søn Alexander, der stod bag mordet, fordi de frygtede, at Filips syvende hustru, en makedonsk prinsesse, ville skænke ham en søn, som Filip pga. den makedonske afstamning ville foretrække som sin efterfølger.

Baggrunden for Filips succes var først og fremmest, at det konsoliderede kongerige Makedonien blev hele Balkanhalvøens største og rigeste stat med den stærkeste hær under tidens dygtigste feltherre, Filip selv. Makedonien var ikke en lille bystat, men en nation, der let kunne rejse en hær på over 35.000 mand og betale soldaterne med det guld, som Filip siden 356 havde kunnet udvinde af bjerget Pangaion i Thrakien. Filip havde endvidere et diplomatisk talent og en politisk tæft, som han især forstod at udnytte over for hellenerne. Der var en tendens til, at Filip besejrede de barbariske stammer med sin hær og de hellenske bystater med sit diplomati. Filips metoder var ikke de fineste. Han brugte list, bestikkelse og falske meddelelser, og han brød sine løfter, hvis det passede ham. Det gjorde hellenerne ganske vist også. Forskellen består formentlig i, at Filip var dygtigere end dem.

I 1978 fandt man i Makedoniens gamle hovedstad Aigai en uplyndret kongegrav fra sidste tredjedel af 300-t. f.Kr. Den indeholdt bl.a. nogle små elfenbensportrætter af Filip, Alexander og Olympias, samt en guldkiste med et delvist kremeret skelet, formentlig de jordiske rester af Filip 2.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen: Filip 2. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75757