• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Feltherreprocessen

Oprindelig forfatter MHH Seneste forfatter Redaktionen

Feltherreprocessen, forræderiproces mod otte af de ti athenske strateger, der i 406 f.Kr. vandt søslaget ved De Arginusiske Øer. Feltherrerne blev anklaget for efter slaget at have forsømt at opsamle overlevende og faldne fra de sænkede attiske krigsskibe. Processen blev ført på folkeforsamlingen og resulterede i kollektiv dødsdom over alle strateger og henrettelse af de seks fremmødte. Den kollektive dom var forfatningsstridig, og Sokrates, der den dag var lodtrukket til at lede folkeforsamlingen, protesterede forgæves mod proceduren.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen: Feltherreprocessen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75034