Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Korinthiske Forbund

Oprindelig forfatter MHH Seneste forfatter Redaktionen

Det Korinthiske Forbund, sammenslutning af græske bystater under Makedoniens ledelse, dannet i 337 f.Kr. efter Filip 2.s sejr i krigen 340-338 f.Kr. Forbundet sikrede medlemsstaternes autonomi og forfatning. Det styredes af en forsamling, synedrion, hvor hver bystat var repræsenteret efter størrelse, og det havde en leder, hegemon, valgt af forsamlingen. Rådet mødtes i Korinth, og her besluttede man at stille Filip 2. i spidsen for en forbundshær, der skulle angribe Perserriget og hævne Xerxes' tog mod Hellas 480-479 f.Kr. Efter Filips død blev Alexander den Store udpeget til hans efterfølger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen: Det Korinthiske Forbund i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110130