Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aristeides

Oprindelig forfatter MHH Seneste forfatter Redaktionen

Aristeides, d. ca. 470 f.Kr., athensk statsmand. Aristeides kæmpede som strateg i Slaget ved Marathon i 490, han var eponym archont året efter og i de følgende år den mest fremtrædende modstander af Themistokles' forsøg på at omskabe Athen til en flådemagt. Aristeides blev forvist i 482 (se ostrakisme), men kunne vende tilbage til Athen under Perserkrigene pga. amnestien i 480. Han anførte athenerne i Slaget ved Plataiai i 479, og i foråret 477 var han arkitekten bag dannelsen af Det Deliske Søforbund. Han fik tilnavnet "den retfærdige" og var den athenske statsmand, der nød størst respekt i det øvrige Hellas.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen: Aristeides i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40061