Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Antipatros

Oprindelig forfatter MHH Seneste forfatter Redaktionen

Antipatros, ca. 400-319 f.Kr., makedonsk general og statsmand. Under Alexander den Stores felttog i Asien var Antipatros vicekonge i Makedonien, og i 331 slog han spartanerne ved Megalopolis og nedkæmpede deres forsøg på at frigøre Hellas fra makedonernes overherredømme. Efter Alexanders død i 323 forsøgte de græske bystater igen at løsrive sig, men blev besejret af Antipatros i Den Lamiske Krig (323-22). Han tilsluttede sig alliancen mod Perdikkas, og efter dennes død i 320 blev Antipatros på mødet i Triparadeisos kåret til "formynder for kongerne", dvs. for Alexanders mindreårige søn og åndssvage broder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen: Antipatros i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38766