Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Antifon

Oprindelig forfatter MHH Seneste forfatter Redaktionen

Antifon, ca. 490-411 f.Kr., attisk taler. Antifon var den første i Athen, der mod betaling skrev retstaler for andre, jf. logografer, og den første, hvis taler blev publiceret. Han var oligark af overbevisning, og hans kunder var ofte fjender af det herskende demokrati. Han var oligarkernes grå eminence og drivkraften bag revolutionen i 411. Efter De Firehundredes fald blev han anklaget, dødsdømt og henrettet. Seks af hans taler er bevaret, alle vedrørende manddrab; tre af disse taler er øvelsesstykker, og tre er taler holdt for domstolene.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen: Antifon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38635