Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Makedonien

Oprindelig forfatter TTK Seneste forfatter Redaktionen

Makedonien, Grækenlands største region, der mod nord grænser op til Albanien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Bulgarien; 34.177 km2, 2.424.765 indb. (2001). Græsk Makedonien består af 13 amter og det teokratiske område på Athoshalvøen og udgør ca. halvdelen af den historisk-geografiske region Makedonien.

Administrativ hovedby er Thessaloniki, der er Balkans største industri-, handels- og eksportcenter efter Athen-Piræus og har regionens største havn.

Den østlige og vestlige del af regionen er karakteriseret ved bjerge og skove. Den centrale del består af sletteland med kun lidt skov pga. fældning og erosion. Kystområderne i Thermaikos-bugten har udpræget lavland. Vestmakedonien består af tre sydøstgående bjergkæder med bl.a. Grækenlands højeste bjerg, Olympos (2911 m). Floderne Aliakmonas, Axios, Strimonas og Nestos med de omkringliggende dale og deltaområder samt søerne Volvi, Koronia og Kerkini i den østlige del er også karakteristiske landskabstræk; især Centralmakedonien er domineret af dale og delvis drænet lavland omkring floderne Aliakmonas, Axios og Gallikos.

Annonce

Regionen har overvejende kontinentalt fastlandsklima med løvskov i lavlandet og nåleskov i bjergene med frost og sne om vinteren. Somrene er kortere end i det sydlige Grækenland, men kan lokalt være meget varme med nogen nedbør.

Regionen er i dag etnisk homogen med meget små græsktalende grupper af slavisk og albansk oprindelse i grænseområderne. Siden begyndelsen af 1990'erne har der været en omfattende, ofte illegal indvandring af albanere til regionen i forsøg på at finde arbejde.

Erhverv. Makedonien har siden begyndelsen af 1980'erne oplevet en betydelig økonomisk vækst og beskæftigelsesudvikling. Landbruget, industrien og infrastrukturen er blevet moderniseret, og mange kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet. Med åbning af de nordlige grænser efter Sovjetunionens kollaps 1989-91 er handel med de øvrige Balkanlande og Rusland steget voldsomt, og Thessaloniki er blevet center for handel for hele Balkan.

Væksten har medført omfattende udvikling af infrastruktur såsom udvidelsen af containerhavnen i Thessaloniki, anlæggelse af en stor motorvej fra Igoumenitsa i vest over Thessaloniki til Kipi ved den tyrkiske grænse i øst samt modernisering af jernbanenettet, der forbinder Thessaloniki med republikken Makedonien, Bulgarien og Tyrkiet og endelig opdæmningen af Nestosfloden og bygning af et stort hydroelektrisk kraftværk nord for Drama by. En ny naturgasledning er anlagt fra Rusland via Bulgarien til Thessaloniki og videre til Athen. Regionen har to internationale lufhavne i henholdsvis Thessaloniki og Kavala.

Landbruget præger landskabet, da 1/3 af regionen er opdyrket. Lavlandets slette- og deltaområder er bl.a. vha. kunstvanding de mest frugtbare områder. Der dyrkes hvede, ferskner, tomater, bomuld, æbler, ris, kartofler, tobak, majs, sukkerroer, kirsebær, nødder, grøntsager samt oliven, druer og citrusfrugter på de sydvendte kyststrækninger. Der er en betydelig produktion af kød, mælk og ost fra køer, geder og får, hvoraf en stor del kommer fra økologisk hyrdedrift i bjergene.

Industrien er siden slutningen af 1960'erne udviklet kraftigt og koncentreret i amterne Thessaloniki, Kavala, Kozani og Kastoria. Der produceres fødevarer, tekstil, beklædning, tobak, petrokemiske og keramiske produkter, cement, papir, metalprodukter, maskiner, transportmidler, møbler og elapparater.

Regionen indeholder hovedparten af Grækenlands mineralske rigdomme og energiresurser, bl.a. guld, sølv, bly, mangan, chrom, zink, magnesit, svovlkis, jernsulfid, asbest, marmor, kul og olie. I amterne Kozani og Florina findes et af Europas største brunkulslejer, der anvendes direkte til brændsel i fire store elkraftværker. Udenlandske mineselskaber har fundet nye industrimineraler fx i Hundite og betydelige forekomster af guld i Rodopibjergene og på halvøen Chalkidiki. Brydning, bearbejdning og eksport af marmor specielt i amterne Kavala, Drama, Kilkis, Pella og Imathia er de sidste 20 år steget voldsomt.

Turismen er betydelig og koncentreret til Thessaloniki by med dens romerske, byzantinske og osmanniske historie samt til regionens mange arkæologiske og historiske områder, fx de gamle makedonske kongebyer Pella og Filippi samt kongegravene i Vergina. Badeferiesteder ligger på Chalkidiki, ved Kavala og på øen Thasos, mens skisportscentre er anlagt på fx bjergene Olympos, Verno, Peria og Vermio.

Historie

1430-1912 havde Osmannerriget kontrollen med det meste af det multietniske Makedonien. I denne periode blev der foretaget en omfattende islamisering og folkeforflytning, der ændrede den etniske og religiøse sammensætning. I 1500-t indvandrede store grupper af sefardiske jøder fra Spanien, hvoraf mange bosatte sig i Thessaloniki. Efter en række græske opstande og Balkankrigen 1912-13 måtte osmannerne opgive området, som blev delt mellem Grækenland, Serbien og Bulgarien.

Under 1. Verdenskrig besatte Bulgarien i alliance med Tyskland græsk Makedonien mellem floderne Strimonas og Nestos. Med Grækenlands indtrædelse i krigen på Ententemagternes side i 1916 blev den makedonske front brudt. I tiden efter krigen blev der indgået gensidige aftaler mellem Grækenland og Bulgarien om befolkningsudvekslinger, og med Grækenlands nederlag til Tyrkiet i 1922 blev der ved den efterfølgende Lausannetraktat i 1923 foretaget endnu en befolkningsudveksling under ledelse af Folkenes Forbund: 638.000 græske flygtninge fra Lilleasien (Tyrkiet) kom til Makedonien.

Mellemkrigstidens konflikt om Makedonien prægedes af den bulgarskorienterede nationalrevolutionære organisation IMROs kamp for et udvidet bulgarsk Makedonien i alliance med Komintern og de kommunistiske partier på Balkan, der formelt ønskede et selvstændigt Makedonien. Kommunisternes politik blev dog ændret i mellemkrigstiden under indtryk af den fremvoksende fascisme og nazisme. Under 2. Verdenskrig var regionen delt af besættelsesmagterne Italien, Tyskland og Bulgarien. Nazisterne udryddede den store jødiske befolkningsgruppe i Thessaloniki.

Ved 2. Verdenskrigs afslutning proklamerede Tito i en taktisk alliance med det bulgarske kommunistpartis leder, Georgi Dimitrov, en opdeling af Makedonien, hvor først den bulgarske, senere den græske del skulle indlemmes i Jugoslavien som en samlet makedonsk republik. Sovjetunionens frygt for Titos overherredømme på Balkan resulterede dog i, at Stalin pressede Dimitrov til at bryde aftalen. Under indtryk af den kolde krig forsvandt i begyndelsen af 1960'erne officielt Jugoslaviens og Bulgariens krav om et samlet Makedonien.

Med Jugoslaviens og Østeuropas opløsning i 1990'erne blev der skabt en række konflikter mellem Grækenland og de øvrige Balkanlande, hvor specielt den tidligere jugoslaviske republik Makedonien gjorde krav på græsk territorium og kulturarv. Efter en kortvarig græsk handelsblokade af republikken Makedonien har Grækenland fra slutningen af 1990’erne indledt et nyt politisk og økonomisk samarbejde med republikken og de øvrige Balkanlande med henblik på deres evt. medlemskab af EU. Omfattende græske investeringer har fundet sted.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tom T. Kristensen: Makedonien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120870