Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Korinthkanalen

Oprindelig forfatter TTK Seneste forfatter Redaktionen

Korinthkanalen er 6,3 km lang, 25 m bred, 8 m dyb og har op til 80 m høje sider.

Korinthkanalen er 6,3 km lang, 25 m bred, 8 m dyb og har op til 80 m høje sider.

Korinthkanalen, kanal i Grækenland, der forbinder Den Korinthiske Bugt med Den Saroniske Bugt og gennemskærer landtangen Isthmen mellem Peloponnes og fastlandet.

Kanalen er 6,3 km lang, 25 m bred, 8 m dyb og har op til 80 m høje sider. I oldtiden blev fragt og muligvis mindre skibe trukket over landtangen, og så tidligt som 600 f.Kr. var der planer om at udgrave en kanal. Kejser Nero satte i 67 e.Kr. 6000 jødiske krigsfanger fra Judæa til at udgrave kanalen, et projekt, der blev stoppet pga. oprør. Kejser Hadrian og meget senere venetianerne forsøgte uden held at fortsætte udgravningen.

Grækenlands første præsident, Kapodistrias, hyrede i 1830 franske ingeniører til udgravning af en kanal, men manglende økonomiske resurser standsede projektet. I 1882 indledtes udgravningen på ny under den ungarske ingeniør Stephan Türr, men efter konkurs 1889-90 overtog den græske finansmand Andreas Singros arbejdet og fuldførte kanalbyggeriet. 25.7.1893 blev kanalen åbnet; den blev senere udvidet.

Annonce

Kanalåbningen afkortede sejladsen fra Det Joniske Hav til Piræus med 200 sømil; skibsruterne ændredes i den østlige del af Middelhavet med det resultat, at Piræus omkring 1900 blev den dominerende havn på bekostning af Siros og Patras.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tom T. Kristensen: Korinthkanalen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110131