• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chalkidiki

Oprindelige forfattere MHH og TTK Seneste forfatter Redaktionen

Chalkidiki, Halkidiki, i antikken Chalkidike, halvø og amt i Nordgrækenland. Poligiros med 5040 indb. er hovedby og bispesæde for det 2918 km2 store amt med 104.894 indb. (2001) og ligger centralt på halvøen. De aflange halvøer Kassandra, Sithonia og Agion Oros, sidstnævnte med munkerepublikken på bjerget Athos (2033 m), ligger i den sydøstlige del og strækker sig parallelt ud i Det Ægæiske Hav.

Byen Ouranoupolis er grænseby til den østlige finger, Agion Ores, hvorfra man kan besøge munkerepublikken. De tre fingrelignende forbjerge var oprindelig øer, der med tiden er blevet forbundet med fastlandet pga. hævet havbund. Ved den nuværende by Nea Roda blev der under den persiske konge Xerxes allerede i 481 f.kr gravet en kanal gennem Agion Ores-landtangen. I 1937 blev Kassandrakanalen bygget ved byen Nea Potidea. Området er tektonisk aktivt og et større jordskælv ødelagde mange byer i 1932.Store dele af denne bjergrige halvø er dækket af nåletræer; sletter findes især ved de vestvendte kyster og på den nordlige del af Kassandra. I den 10.400 m2 store Petralonahule 20 km vest for Poligiros blev der i 1960 fundet et kranium af en arkaisk Homo sapiens.

Landbrug er hovederhvervet, og der dyrkes især hvede, tomater, oliven og frugt. Desuden findes et betydeligt husdyrhold, der producerer mælk og ost. Der er en beskeden industriproduktion med fremstilling af fødevarer, træ og kork, tekstil og vin med firmaet Tsantalis som en af de førende vinproducenter. Chalkidikis undergrund består af granit og kalksten og har betydelige mineral- og marmorforekomster. En omfattende mineindustri optager langt størstedelen af de industribeskæftigede. Der udvindes mangan, zink, bly, magnesit, guld og pyrit til eksport. Den moderne barakbyggede mineby Stratoni med udskibningshavn ejes af den græske koncern Bodosakis. Nær Stratoni ligger filosoffen Aristoteles' fødeby, Stagira. Chalkidiki er et populært rejsemål ikke mindst for skandinaviske turister, og navnlig kysterne omkring Kassandra og Sithonia er velbesøgte.

Annonce

Historie

Antikkens Chalkidike lå uden for Hellas i landskabet Thrakien, men i arkaisk tid blev halvøen overstrøet med græske kolonier, bl.a. Poteidaia. Adskillige blev grundlagt fra byen Chalkis på Euboia (nuværende Evia), og derved kom de grækere, der beboede halvøen, til at hedde chalkidere og halvøen Chalkidike. I 479 f.Kr. fik chalkiderne overdraget byen Olynthos fra perserne, og i 432 f.Kr. blev befolkningen fra en række af bystaterne på Chalkidike flyttet til Olynthos, der nu blev den ledende bystat på halvøen. I den følgende tid blev de fleste af de resterende bystater på Chalkidike samlet til en forbundsstat med Olynthos som centrum. Forbundet blev opløst af Sparta i 382 f.Kr., men gendannet kort efter, og det bestod, indtil Filip 2. i 348 f.Kr. erobrede Olynthos, jævnede byen med jorden og solgte hele befolkningen som slaver. Herefter var Chalkidike en del af det makedonske kongerige. Olynthos blev aldrig genopbygget, men området fik en ny storby, da kong Kassandros i 316 f.Kr. samlede befolkningen fra 26 bystater og grundlagde byen Thessaloniki, der blev opkaldt efter hans hustru.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen, Tom T. Kristensen: Chalkidiki i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55783