Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arkadien

Oprindelige forfattere MHH og TTK Seneste forfatter Redaktionen

Arkadien, græsk amt på Central- og Østpeloponnes; 4419 km2, 102.035 indb. Hovedby er Tripoli med 25.570 indb. (2001). Arkadien er et tyndtbefolket og varieret bjergområde med fyrreskove og sletter og en betydelig hyrdedrift; østkysten præges af små bugter og strande med en beskeden turisme.

Området har en betydelig produktion af frugter og kvalitetsvine fra flere højsletter, Mantinea-området, samt en beskeden industri koncentreret inden for fødevare- og tekstilområdet. Centralarkadien har enestående bjerglandsbyer med naturstenshuse i traditionel byggestil, hvoraf de mest kendte er Dimitsana og Vitina; landbrug og håndværk er hovedbeskæftigelsen. Brunkul fra åbne lejer ved byen Megalopoli driver byens elkraftværk, der sammen med vandkraftværket Ladonas 4 km lange og opdæmmede sø ved floden Ladona forsyner Peloponnes med energi. Der er motorvejs- og jernbaneforbindelse fra Tripoli til Athen.

Historie

I oldtiden lå på højsletten i øst byerne Orchomenos, Mantinea og Tegea; højsletten i sydvest blev gennemskåret af Alfeiosfloden, og her lå den vigtigste by Megalopolis. Arkadiens indbyggere, arkaderne, talte en dialekt, som ellers kun kendes fra Cypern, jf. arkado-kyprisk, og de var formentlig efterkommere af den græske urbefolkning, som ved den doriske vandring var blevet fordrevet fra Peloponnes eller trængt sammen i Arkadien.

Annonce

Fra 500-t. f.Kr. var de arkadiske bystater tilsluttet Det Peloponnesiske Forbund; i 400-t. blev de også samlet i et arkadisk forbund. Efter Spartas nederlag ved Leuktra i 371 f.Kr. grundlagdes Megalopolis i 368 som hovedsæde for den (gendannede) arkadiske forbundsstat. I 235 f.Kr. blev Megalopolis og mange arkadiske byer optaget i Det Achaiske Forbund.

Arkadien var folkerigt, men fattigt. Mange arkadere lod sig hverve som lejetropper, og mange levede i bjergene som hyrder. Allerede i hellenistisk tid blev det kutyme, at hyrdedigte udspilledes i Arkadien, og dermed var grunden lagt til den idylliserende skildring af landskabet i senere litteratur og kunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen, Tom T. Kristensen: Arkadien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40126