Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tinos

Oprindelig forfatter TTK Seneste forfatter Redaktionen

Tinos, oldgræsk Tenos, græsk ø i øgruppen Kykladerne; 197 km2, ca. 8600 indb. (2011). Øen er bjergrig, højeste punkt er Tsiknia 729 m, med ujævne og stejle kyststrækninger. Der dyrkes hvede, figner, druer og oliven, og der brydes hvid, sort og grøn marmor til eksport. Centralt på øen ligger ruinerne af en venetiansk middelalderborg, Exombourgo og NØ for Tinos by ligger det store kloster Kechovouniou fra 1100-t. Nord for havnen ligger Poseidon-helligdommen.

Tinos by og havn er præget af små hvide kykladehuse, venetianske huse og snoede gader. Byen er domineret af den nye og gamle havn og den brede Megalocharisgade, der leder op til pilgrimskirken bygget i hvid marmor fra øen og af resterne af Apollontemplet fra øen Delos. Byen har arkæologisk museum med fund fra hellenistisk tid. Fra Tinos by er der færge- og flyvebådsforbindelse til Piræus og omkringliggende øer.

Tinos er sammen med naboøen Siros de mest katolsk orienterede græske øer med egne bispesæder, klostre og kirker. Tinos by er kendt for sine pilgrimsrejsende; hvert år i august besøger mere end 25.000 Panagia Evangelistria-kirken, der har været valfartssted siden 1822, da der her blev fundet en oldkristen ikon.

Annonce

Fra 395 e.Kr. var øen en del af det byzantiske imperium, men efter 4. korstog 1204 kom den på venetiansk-katolske hænder. 1715 erobrede osmannerne øen. Efter den græske frihedskrig 1821-29 blev øen en del af Grækenland. I 1940, før Grækenland blev inddraget i 2. Verdenskrig, blev det græske krigsskib Elli torpederet af en italiensk u-båd ud for Tinos’ havn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tom T. Kristensen: Tinos i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172347