• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rhodos

Oprindelige forfattere LWS, MHH, TTK og ViGab Seneste forfatter Redaktionen

Rhodos. Paulus-bugten set fra Lindos' Akropolis.

Rhodos. Paulus-bugten set fra Lindos' Akropolis.

Rhodos, græsk ø i øgruppen Dodekaneserne i den sydøstlige del af Det Ægæiske Hav, 20 km fra den tyrkiske kyst; 1402 km2, 115.490 indb. (2011). Øen har mindre skovklædte bjerge (højeste punkt er Attaviros, 1215 m), mange frugtbare dale og små vandløb, der bruges til kunstvanding. Øen består af kalksten og tertiære bjergarter og har en ujævn, bugtet og klippefyldt kystlinje, dog med udstrakte sandstrande på den nordlige del. Øen er kendt for sin naturpark, Sommerfugledalen, opkaldt efter de mange sommerfugle, der findes her.

Rhodos har en række antikke og historiske levn, mest omfattende i Rhodos by, men desuden bl.a. resterne af oldtidsbyen Ialysos med ruiner af doriske templer, oldtidsbyen Kamiros med et Athenatempel fra 500-t. f.Kr., ruinerne af den mindre johanniterborg Kastellos samt flere klostre og byzantinske kirker, alle attraktioner for den omfattende turisme, der udgør øens hovederhverv. Landbruget er næststørste erhverv med dyrkning af oliven, hvede, kartofler, tomater, citrusfrugter, druer, figner, ferskner og grøntsager. Industrien er beskeden og består af bearbejdning af landbrugsprodukter samt håndværksproduktioner, især kunsthåndværk til turister.

Rhodos. Lindos' Akropolis.

Rhodos. Lindos' Akropolis.

Turismen er især koncentreret omkring Rhodos by og langs hele østkysten til den lille havneby Lindos (ca. 800 indb.), der i dag er øens næststørste turistcenter med klassiske templer, byzantiske kirker og en johanniterborg. Rhodos var en af de første græske øer, der allerede i begyndelsen af 1960'erne udviklede en omfattende charterturisme fra hele Vesteuropa.

Annonce

Rhodos by er administrativt center for øen og Dodekaneserne som amt; byen har ca. 50.000 indb. (2011) og ligger på nordspidsen af øen, hvor også den antikke by lå. Byen er delt op i tre dele og har tre havne. Den gamle korsridderby omkring Emboriohavnen blev bygget i gotisk og byzantinsk stil i 1300- og 1400-t. og indeholder senere jødiske og tyrkiske bydele. Den ligger, hvor den antikke by lå med rester af et Afroditetempel, og er omgivet af en 4 km lang bymur med byporte og voldgrave samt mange af byens hovedbygninger, fx Stormesterens Palads, Mariakirken, ridderherberg og -hospital. Syd for ridderbyen, men inden for bymurene, ligger den gamle handelsby med snævre gader og stræder. I den osmanniske periode 1523-1912 blev kirker ombygget til moskéer og minareter, hvoraf Süleymanmoskéen er den ældste. Nord for korsridderbyen og ud for Mandrakihavnen ligger bydelen fra den italienske besættelse 1912-43.

Rhodos. Torv i Rhodos' gamle by.

Rhodos. Torv i Rhodos' gamle by.

Havnepromenaden her er domineret af den store markedsplads Nea Agora, Guvernørpaladset, nationalteatret og den ortodokse Evangelismos-katedral, en kopi fra 1925 af johanniterordenens hovedkirke. Syd for ridderbyen ligger en moderne kontor- og forretningsbydel, beboelseskvarterer og hoteller. Vest herfor ligger parkområdet Monte Smith på Agios Stefanos-højen med resterne af antikkens Akropolis med Apollontempel, teater og stadion.

Historie

Ifølge arkæologiske undersøgelser var øen Rhodos beboet i den yngre stenalder. De vigtigste fund stammer fra sæsonbeboede huler, som også blev anvendt til begravelser. Langs bugten vest for Rhodos by er der spor af beboelse fra ca. 2000 f.Kr., og en større bebyggelse lå ved Trianda fra ca. 1600-1400 f.Kr. Indflydelse fra det minoiske Kreta har medført, at den anses for en minoisk koloni.

Rhodos. Havn.

Rhodos. Havn.

I den mykenske periode, dvs. fra ca. 1400 f.Kr., tyder beliggenheden af flere hundrede kammergrave på mindst syv større beboelser. Fra ca. 1100 til 850 f.Kr. kendes spredte fund og grave, som viser kontakt med omverdenen. Gravpladsen ved Exochi (ca. 850-675 f.Kr.) viser tidlige eksempler på en speciel rhodisk gravskik. Liget blev brændt i graven, der var en rektangulær udhugning i klippen med fordybninger i hjørnerne, hvor gaver var nedsat. Mange af fundene herfra viser kontakt med Cypern og Nærorienten. Fra da af spillede Rhodos en vigtig rolle i kontakten over Middelhavet. Vroulia på øens sydspids er med sine særprægede rækkehuse den eneste udgravede by fra den arkaiske periode. Den blev udgravet af Carlsbergfondets Rhodosekspedition, ledet af Chr. Blinkenberg og K.F. Kinch, som 1902-14 foretog arkæologiske undersøgelser flere steder på det sydlige Rhodos. Det primære formål var udgravningerne af Athenahelligdommen på borgen i Lindos, som var i brug fra arkaisk til romersk tid. I 1993-94 fandt en arkæologisk landskabsundersøgelse sted i omegnen af Kattavia, ledet af S. Dietz (f. 1940).

Rhodos. De danske arkæologer K.F. Kinch og Chr. Blinkenberg ledede i begyndelsen af 1900-t. en arkæologisk ekspedition til Rhodos. 1902-05 gravedes der hovedsagelig på akropolen i Lindos. Her er arbejderne, der blev rekrutteret fra de omkringliggende landsbyer, opstillet med deres trillebøre til fotografering i Lindos, 1902. Holdet blev ledet af grækeren Angelis Kosmopoulos (i midten). Bygningen i baggrunden th. er ruinen af en byzantinsk kirke.

Rhodos. De danske arkæologer K.F. Kinch og Chr. Blinkenberg ledede i begyndelsen af 1900-t. en arkæologisk ekspedition til Rhodos. 1902-05 gravedes der hovedsagelig på akropolen i Lindos. Her er arbejderne, der blev rekrutteret fra de omkringliggende landsbyer, opstillet med deres trillebøre til fotografering i Lindos, 1902. Holdet blev ledet af grækeren Angelis Kosmopoulos (i midten). Bygningen i baggrunden th. er ruinen af en byzantinsk kirke.

I 1000 og 900-t. f.Kr. blev Rhodos koloniseret af dorisktalende grækere. I arkaisk tid var Rhodos en ø med tre bystater: Kamiros, Ialysos og Lindos. I 400-t. f.Kr. var de medlemmer af Det Deliske Søforbund. I 430'erne f.Kr. fusionerede bystaterne og omdannede øen til én bystat, og i 408-407 f.Kr. grundlagde de Rhodos by som centrum for den nye bystat, men alle de tre gamle bystater bestod fortsat som en mellemting mellem kommuner og delstater i den nye bystat. Efter Alexander den Stores død i 323 f.Kr. var Rhodos en af de få bystater, der bevarede sin uafhængighed. Til minde om en belejring i 305-304 f.Kr opførte rhodierne Kolossen på Rhodos, et af oldtidens syv underværker. I de følgende 150 år var Rhodos centrum for søhandelen i det østlige Middelhav. Staten fik store besiddelser på fastlandet i det sydlige Lilleasien, og rhodierne støttede Rom i krigene mod Filip 5. af Makedonien og Antiochos 3. af Syrien. Men da rhodierne undlod at tage parti for Rom i Den Tredje Makedonske Krig, gjorde romerne i 167 f.Kr. øen Delos til frihavn.

Rhodos kom 395 e.Kr. under Det Byzantinske Rige. Den havde betydning som havn under korstogene, og 1309-1523 var den en vigtig base for johanniterne, hvorefter den kom under Osmannerriget. I 1912 blev Rhodos besat af Italien, og 1947 kom den til Grækenland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lone Wriedt Sørensen, Mogens Herman Hansen, Tom T. Kristensen, Vincent Gabrielsen: Rhodos i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151249