Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lesbos

Oprindelige forfattere AHoRa, MHH og TTK Seneste forfatter Redaktionen

Molivos på Lesbos.

Molivos på Lesbos.

Lesbos, Mitilini, græsk ø, Grækenlands tredjestørste; 1630 km2, ca. 85.000 indb. (2011).

Lesbos ligger i den nordøstlige del af Det Ægæiske Hav tæt på den tyrkiske kyst. Øen er bjergrig og med ujævn, bugtet kystlinje; den vestlige del er tør, stenet og ufremkommelig, mens resten delvis er dækket af skov med mange frodige dale. Øen er af vulkansk oprindelse og består af lava, tufsten, skifer og kalksten. Højeste bjerge er Olympos (967 m) i syd og Lepetimnos (968 m) i nord. På grund af den vulkanske undergrund er der mange termiske kilder, heraf flere med tilknyttede kursteder. Den vestlige del af øen, centreret om byen Sigri, udgør sammen med øen Megalonissi et unikt geologisk område. Her findes rester af en 1-20 mio. år gammel forstenet skov med fossiler af planter og dyr begravet i vulkansk tufsten.

Ruiner fra øens rige antikke kultur står tilbage trods ødelæggende jordskælv. Seværdige er de mange borgruiner, kirker og klostre, hvoraf Limona Klostret (1523) er enestående med bibliotek og håndskrifter fra 700-t. På øens nordside findes den velbevarede byzantinsk-genovesiske borgby Mithimna (1667 indb., 2001), dagligt betegnet Molivos, der i middelalderen og frem til Lausannefreden 1923 var en velstående handels- og håndværksby. Antikkens kendte musiker og poet Arion var født her. I dag er byen center for kunstnere og har en betydelig turisme.

Annonce

Byen Eresos på øens sydvestside var i 600-t. f.Kr. fødestedet for to af antikkens store lyrikere, Sapfo og Alkaios; Sapfos tilknytning til Lesbos og hendes kærlighedsdigte til kvinder er oprindelsen til ordet lesbisk. Også filosoffen og botanikeren Theofrast er født i Eresos.

Mitilini er hoved- og havneby (27.871 indb. 2011), og det administrative center for amtet. Agios Athanasios-katedralen (1500-t.) er byens bispesæde med et karakteristisk 33 m højt gotisk klokketårn. Havnefronten med dens neoklassiske bygninger er præget af den store Agios Therapon kirke (1860) i byzantisk-gotisk stil. Ved Mitilini ligger øens største middelalderborg (1373), opført af en genovesisk hertug på ruinerne af en byzantinsk fæstning. Nordvest for centrum ligger ruinerne af et stort hellenistisk teater. Syd for Mitilini by ligger øens internationale lufthavn med daglige flyforbindelse til Athen.

Lesbos amt udgøres af øerne Lesbos, Limnos, Agios Evstratios og mindre øer med i alt 109.118 indb. (2001). Landbrug og fiskeri er hovederhvervet, primært med dyrkning af oliven, tomater, hvede, kartofler, citrusfrugter samt druer, ferskner, æbler, figner, bomuld og tobak. Alene 400 km2 er beplantet med oliventræer på øen. Der findes mindre industri inden for føde- og drikkevare, træ og kork, læder og skind samt beklædning og fodtøj. Ved byen Plomari findes øens største og mest kendte ouzo-produktion med det velansete destilleri Barbayiannis. Der er flere sten- og marmorbrud. Handel, service og turisme er fra slutningen af 1900-t. blevet amtets største indtægtskilde.

Historie

Lesbos blev i 900-t. f.Kr. koloniseret af grækere, hvis sprog tilhørte den aioliske dialektgruppe, og Sapfo og Alkaios skrev begge deres digte på aiolisk ca. 600 f.Kr. Øen var på den tid delt mellem seks bystater: Antissa, Arisbe, Eresos, Methymna (Mithimna), Mytilene (Mitilini) og Pyrrha. Den mindste, Arisbe, blev kort efter annekteret af Methymna. Den største var Mytilene, der i perioder havde store besiddelser på fastlandet i Aiolis. Ca. 600 f.Kr. hærgedes Mytilene af en borgerkrig mellem to fraktioner, den tabende anført af digteren Alkaios, den vindende af Pittakos, der efter sejren blev indsat som enehersker.

Bystaterne på Lesbos blev medlemmer af Det Deliske Søforbund i 478 f.Kr., men i 428 f.Kr. forsøgte Mytilene at bryde alliancen, udskifte det demokratiske styre med en oligarkisk forfatning og slutte sig til spartanerne. Mytilene blev belejret og erobret af athenerne, over tusinde oligarkisk-sindede borgere blev henrettet, og Mytilenes opland fordelt mellem athenske kleroucher. Alle fem bystater faldt fra Athen i 412 f.Kr. og var herefter uafhængige indtil 357 f.Kr., da de blev underlagt Perserriget. I 333 f.Kr. blev de selvstyrende bystater i Alexander den Stores rige.

I middelalderen tilhørte Lesbos Det Byzantinske Rige og var længe en vigtig flådebase. I 1462 erobredes øen af osmannerne, i hvis besiddelse den var, indtil den efter Balkankrigene (1912-13) blev en del af kongeriget Grækenland. Lesbos bliver ofte kaldt ”den røde ø”, fordi Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) siden borgerkrigens afslutning 1949 har stået stærkt her.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Holm Rasmussen, Mogens Herman Hansen, Tom T. Kristensen: Lesbos i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116066