Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joniske Øer

Oprindelige forfattere Pelt og TTK Seneste forfatter Redaktionen

Joniske Øer, græsk øgruppe og administrativ region i det Joniske Hav på vestsiden af Grækenland; 2307 km2, 207.855 indb. (2011). De største øer er Kefalonia, Korfu, Zakinthos og Lefkada. Regionens administrative hovedby er Korfu, der også er centret for en stor del af færgetrafikken mellem Italien og Grækenland. Øerne udgør en udløber af Dinariderne og ligger i et tektonisk aktivt område med hyppige jordskælv. Høj nedbørsmængde med 1000 mm om året gør øerne frodige og grønne. 1/3 af det samlede areal er opdyrket, heraf hovedparten med oliventræer og vinstokke.

Der produceres olivenolie, vin, tørrede druer (korender), hvede, kartofler, citrusfrugter, grøntsager samt mælk og kød fra får og geder. Mindre fiskeri forsyner de lokale markeder med fisk. Industrien er beskedent udviklet, og der fremstilles hovedsageligt fødevarer, træ- og korkprodukter og beklædning. Turismen er den vigtigste indtægtskilde med betydelig charterturisme fra bl.a. England, Italien og Skandinavien.

Dialekt og kultur på øerne adskiller sig fra det øvrige Grækenland ved at være påvirket stærkere fra Italien, uden at det dog har anfægtet deres græske identitet væsentligt.

Annonce

Historie

De Joniske Øer har igennem historien været omstridte pga. deres maritime, strategiske placering mellem Italien og Grækenland. I slutningen af det 3. årh. f.kr. blev øerne indlemmet i romerriget. I 890 e.kr blev øerne en del af det byzantiske imperium.

I forbindelse med korstogene blev Korfu og Kefalonia 1081 besat af frankerne og fra 1204, og frem til 1797 var øerne primært kontrolleret af venetianerne afbrudt af korte ottomantyrkiske besættelser.

Under Napoleonskrigene blev de fleste øer 1797 afstået til Frankrig. Russiske og ottomantyrkiske soldater tvang 1798 de franske styrker ud og fra 1800 til 1807 var øerne en formel selvstændig republik. Fra 1809 til 1814 besat af England, hvorefter øerne igen opnåede selvstændighed 1815 under britisk overherredømme frem til indlemmelsen i Grækenland 1864.

I 1800-t var øerne tilflugtsted for mange revolutionære politiske flygtninge fra Italien, der senere blev ledere af den tidlige, græske socialistiske bevægelse. Øerne var under 2. Verdenskrig besat af Italien og Tyskland, og de blev befriet 1944.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Pelt, Tom T. Kristensen: Joniske Øer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101920